torsdag den 29. marts 2012

Rester af lam, majspandekager og lidt til

Tidligere på ugen tilberedte jeg lammekølle. Sådan en spiser man jo ikke på en dag og derfor er der dejlige rester i flere dage efter. I dag er det læsedag til min næste eksamenen(den sidste er bestået), derfor er der en formildende omstændighed, som hedder hjemmelavet frokost!

Idag blev det majspandekager(som er på tilbud i rema i denne uge) med alt godt fra grønsagsskuffen og salsa(også på tilbud i rema i denne uge). Til de fyldte pandekager fik jeg lige lidt  græske oliven(endnu et godt tilbud fra rema).

Opskrift

En rest lam, majspandekager, agurk, måske salat, peberfrugt i strimler, måske lidt fintsnittet løg, avocado og salsa.

Skær kødet af lammekøllen, vask grønsagerne og snit dem. Fyld pandekagerne med lidt af det hele. Nu er de klar til at blive taget med over alt og til at spise mens man læser. An kan vælge, at varme pandekagerne med lidt ost, før de fyldes.

God fornøjelse med resterne af lam og madpandekager.

Eva-Andrea

Let lammekølle

Jeg fandt et rigtig godt tilbud på lammekølle i Rema. Og det er bare fantastisk, for jeg elsker virkelig lam. For mig er lammekølle et must i løbet af påsken. Men jeg kunne nok godt spise lam næsten hver dag.

Lam krydres oftest med hvidløg og rosmarin. Men man kan jo også krydre med f.eks. nordafrikanske krydderier og chili.

Men jeg valgte nu, at krydre helt simpelt bare med salt! Ja det lyder måske lidt kedeligt, men det var forbløffende godt. Det tog under et minut og så kunne lammekøllen puttes i ovnen ved 210 grader ca. 1 1/2 time.

Det er en meget enkel opskrift og super lækkert kød. Det eneste man skal være opmærksom på, er at hele overfladen på lammekøllen skal være dækket med fint salt.

God fornøjelse med det enkle lam.

Eva-Andrea

tirsdag den 27. marts 2012

Forårskartoffelsalat og bøffer


I går var det ustyrligt godt vejr og jeg nået ud for at nyde det. Det var et vejr, som fik foråret til at blomstre i en og i mit drivhus var det omkring de 20 grader. Det er noget jeg kan forstå og det kom også til at afspejle sig i min middagsmad.

Det blev til en meget frisk kartoffelsalat, med nye kartofler fra Egypten, tror jeg nok. De er købt i Rema. Jo vist det var ikke en delikatesse, som hjemmedyrkede nye kartofler, men gode var de nu alligevel. Det var for-forår.  Dertil serverede jeg en skøn hurtig stegt bøf, fundet på tilbud i Rema i denne uge. Det var absolut skønt!

Opskrift

1 dl. Græsk yoghurt, 2 dl. A38, krydrer salt(vælg en som du elsker), 1 peberfrugt, ca. 8 nye kartofler, ca. 300 gr. Gulerødder.

Kog kartoflerne lidt over 15 minutter, Når der er 5 minutter tilbage tilføjes gulerødderne i mundrette stykker og når der er et minut tilbage tilføjes der hakket peberfrugt. Hæld nu vandet fra og vælt det over i en dressing lavet af mælkeprodukterne blandet med kryddersaltet. Man kan skære kartoflerne ud i mindre stykker.

Steg nu bøffen og server den med salaten.

God fornøjelse med forårssalaten.

Eva-Andrea
                            

søndag den 25. marts 2012

Forårsdag i haven


I dag har jeg gravet i haven hos mine forældre. Det vil sige, bedene var gravede i forvejen og nu skulle de gødes og sås til. 

Jeg havde spekuleret meget over, hvad der skulle sås. Jeg har jo altid alt for mange idéer og vil så alt for meget i forhold til bedenes størrelser. Så jeg må være lidt selektiv.

I år er det indtil videre blevet til røde forårsløg, rødt glaskål, rød broccoli, mini gulerødder, bolsjestribede rødbeder og en række radiser i bedet, som senere skal plante Squash i.

I år har jeg gødet med gødningsperler. De opløser sig langsomt i jorden og giver derved gødning løbende. Det er første gang jeg prøver, at bruge den slags gødning. Så det bliver spændende at se hvordan det går.

Efter havearbejdet var jeg sulten efter frokost. Jeg havde inden da klippet purløg og det var super på en god gedeost og cammenbert. Enkelt og godt.

God fornøjelse med din egen havedag.

Eva-Andrea

fredag den 23. marts 2012

Hjemmebagte boller er bare bedst


Jeg kan ikke gøre for det, men der er noget med hjemmebagte boller og mig. Jeg synes, at jeg nyder en bolle eller brød mere, hvis det er hjemmebagt. Måske har det noget at gøre med, at man har gjort noget ekstra. Brødet har fået lidt kærlighed, samtidig med at man har tilberedt det.

I denne uge fandt jeg et godt tilbud på Gluten mel i Rema og tænkte, at det ville jeg da benytte mig af. Det blev til nogle boller med cherry tomater på toppen. De blev penslet med en olie/eddike dressing, som var tilovers efter jeg havde spist de sidste oliven i et glas. Denne olie/eddike var fyldt med smag, så det kan jeg anbefale og det giver også mindre madspild. Bollerne fik derudover lidt kryddersalt fra ”min” krydderimand i torvehallerne. Det endte med nogle meget velsmagende boller.

Opskrift

1 kilo gluten mel, 2 tsk. salt, 1 spsk. sukker, ca. 15 gr. Gær, 8-9 dl.vand, cherry tomater, olie til pensling, salt til toppen.

Bland vand med gær, salt og sukker. Når gæret er opløst og tilføjes melet. Det skal æltes godt sammen til man har en sammenhængende dej, som ikke er alt for våd. Drys lidt ekstra mel på toppen og sæt dejen til at hæve i køleskabet. Lad det hæve 12- 24 timer.

Herefter deles dejen i boller med hænder som er dækket af mel. Tilføj ekstra mel, hvis det er nødvendigt. Hver bolle lægges på en bageplade med bagepapir. Hver bolle pensles med olien(det må gerne være en krydret olie eller en som smager af noget ekstra), pres en tomat helt ned i hver bolle og drys eventuelt med lidt krydresalt.

Bag bollerne ved 220 grader ca. 20 minutter.

God fornøjelse med bollerne.

Eva-Andrea

torsdag den 22. marts 2012

Burger og agurkesalat


Jeg har jo haft eksamen i denne uge, så al madlavning er gået hurtigt. Derfor lå burger lige til højre benet og så havde Rema endda tilbud på hakket oksekød og peberfrugter som jeg kunne bruge til grønsagsfyld.

Burgere er jo utrolig lette og hurtige at lave og man kan variere dem i det uendelige. Man kan lave alverdens dip, sovser, krydringer af bøffen og man kan selv bage bollerne, hvis man har tid eller lyst til den slags. I går blev det nu helt enkelt i mit køkken. Det mest komplekse og ekstravegante var en hjemmelavet agurkesalat til burgeren. Det var ganske godt sammen og siden at burger ikke rigtig er en opskrift, får I opskriften på agurkesalaten i stedet.

Opskrift på agurkesalat

1/2 agurk gerne økologisk, 4 spsk. Eddike, 1-2 spsk. Sukker, 1tsk. Salt og chili efter smag.

Vask agurken og hak den i tynde skiver. Bland dressingen af resten af ingredienserne og hæld det over agurke skiverne. Bland det hele rundt.

Nu kan agurkesalaten spises, den vil være sprød og ikke alt for syrlige. Hvis man lader det stå til dagen efter, er salaten mere ”slap” og mere syrlig.

God fornøjelse med både burger og agurkesalat.

Eva-Andrea

tirsdag den 20. marts 2012

Gorgonzalo, skimmelost fra løgismose og purløg

- to oste-oplevelser

I går gjorde jeg noget, som jeg sjældent gør. Jeg var i løgismose butikken. Denne butik ude i Lyngby. De havde selvfølgelig god service, som de altid har og derudover utrolig mange lækre oste.  Jeg fik straks lyst til at købe og smage dem alle. Men det ville jo nok tømme min konto og jeg vil falde om med over-oste-spisning. Så jeg nøjedes med en enkel fransk skimmelost fra komælk.

Den anden ost jeg nydt i løbet af dagen var en noget billigere, men absolut skøn alligevel. Dette var en gorgonzalo fra Rema 1000. Den brugte jeg til at grille i ovnen oven på et dejligt brød med chili på toppen. Jeg er så vild med smeltet gorgonzola specielt med chili. Det kan anbefales til alle.

Løgismose oste var ikke for sarte ostesjæle, der var smag for alle pengene. Osten var hjerteformet og efter man skar den op, løb den nærmest over på brødet. Jeg spiste osten sammen med en veninde med årets første purløg på toppen. Det var purløg fra hendes have. Det var fantastisk og begge oste-oplevelser kan anbefales.

God fornøjelse med ostene.

Eva-Andrea

mandag den 19. marts 2012

Pastakødsovs og eksamenslæsning


Jeg læser til eksamen lige nu og det gør nok, at min madlavning ligger lidt på lavblus om man så må sige. Men jeg skal jo spise, så noget madlavning bliver det til. I går svingede jeg en portion kødsovs og pasta sammen. Det er altså god eksamensmad. Det er lige til at gå til og man kan spise det med en hånd, mens man læser videre.

Jeg har allerede tidligere givet en opskrift på kødsovs og pasta. Så derfor er dette bare opfordring til, at folk bruger denne ret til deres egen eksamenslæsning eller andre travle dage.

Jeg spise frisk salat til og det er groet i min vindueskarm i køkkenet. Det er ret fedt, at kunne plukke lidt til aftensmaden allerede i marts.

God fornøjelse med din egen portion kødsovs og pasta.

Eva-Andrea

lørdag den 17. marts 2012

Thaimiddag og mojito frugtsalat


-kvalitetstid og velsmag

Jeg var til endnu en dejlig fredagsmiddag i går. Det var en veninde som lavede mad til mig denne gang. Det var en thaiinspireret middag, da min veninde lige har været i Thailand.

Jeg kender ikke den præcise opskrift, men det var en wokret med kylling, mix af grønsager, østerssovs, chili og caschenødder(de fås for resten på tilbud i Rema i denne uge). Der var selvfølgelig ris til, som blev anrettet i små skåle og vendt ud. Så man fik en lille bunke ris per person. For sådan gør man i Thailand, sagde min veninde. Det så i hvert fald ganske flot ud. Derudover var der en salat til af rå grønsager.

Det var en skøn middag, som var en god afslutning på ugen. Til dessert lave jeg en lille enkel frugtsalat med et twist af rom, rørsukker og mynte. Altså en frugtsalat, hvor flere af de samme ingredienser fra mojito indgår. Det var en lynhurtig dessert, at svinge sammen og ganske velsmagende.

Opskrift på frugtsalat med rom

Denne opskrift er til 3-4 personer.

300 gr. Vindruer, 125 gr. Blåbær, 2 spsk. god rom, saften fra en lime og 1 spsk. sukker.

Vask frugterne og skær nogle af bærrene over og gør det samme med vindruerne.

Bland sukker, limesaften og romen. Put frugten ned i denne lage og vend det rundt. Nu er det klar til servering.

Opskrift på mynteyoghurtcreme

6 store spsk. Græsk yoghurt 2 procent, 3 tsk. Rørsukker, vanilje fra en hel vaniljestang og en mild mynte(masser af den).

Rør yoghurt med den hakkede mynte, sukkeret og de udskrabede vaniljekorn.

Server frugtsalat og cremen sammen med det samme.

God fornøjelse din egen frugtsalat og thaimad.

Eva-Andrea  






fredag den 16. marts 2012

Krydret hakkebøf og kryddersalt

     
-enkelt og godt

Denne uge har været travl, så maden har været rimelig enkel og ligetil. Jeg havde en pakke hakket oksekød i køleskabet, som blev til nogle skønt krydret hakkedrenge. Hakkebøffer er jo ikke det mest opfindsomme, men de smager jo dejligt og hvis man så giver det en ordentlig skud krydderier, bliver det også lidt større smagsoplevelse. Hvis man endda også pepper bøffen op med lidt gedeost på toppen og spejlæg, så kan ingen klage.

Jeg er jo blevet fan af en fantastisk kryddeributik i torvehallerne. Den hedder Asa og den har et gammeldags look, hvor man vejer krydderierne af til den enkle og har brune kitler på. Når man køber krydderier i denne butik, får man gerne nogle gode råd med på vejen og man udveksler gerne opskrifter. Jeg har for nylig opdaget et kryddersalt, som bare gør alt lidt bedre. Det sagde Asa krydderimanden og det er faktisk sandt. Jeg har prøvet det i en dressing, dip, bagte rodfrugter, bagte kartofler og nu også hakkebøffer. Man behøves jo ikke købe kryddersalt i lige den butik, for jeg er sikker på der mange fantastiske kryddersalte derude. Så i gang med at udforske kryddersalt-markedet. Personligt er jeg også ret glad for eksempelvis sellerisalt.

Opskrift på krydrede hakkebøffer

Dette er opskrift til 3 personer.

450 gr. hakket oksekød(fås på tilbud i Rema lige ud), ½ tsk. kryddersalt, 1 stor tsk. etiopisk krydderier(se tidligere blogindlæg om dette fra tirsdag), chili efter smag, forårsløg(det giver en fin og mild løgsmag og de er på tilbud i Rema i denne uge), ca. 9 tynde skiver gedeost fra en gedeosterulle og 3 æg(fås også på tilbud i Rema i denne uge).

Put kød, alle krydderier og fint hakkede forårsløg i en skål og ælt det godt sammen. Det er ikke godt med klumper af krydderier. Form nu farsen til 3 hakkedrenge og steg dem på en pande ved middelvarme med smør eller olie. Efter første gang de er vendt, lægger man gedeosten på toppen. Lige før serveringen spejles æggene. Jeg synes, det er bedst at stege dem i olie, men det er jo smag og behag.

Jeg serverede hjemmebagt brød til, som jeg havde bagt i sidste uge(se opskrift på bloggen), en dip som jeg rørt sammen tidligere på ugen(se også opskrift fra tidligere på ugen) og nogle rødbedechips.

Det var et velsmagende og mættende måltid, og samtidig meget enkelt.

God fornøjelse med hakkebøfferne og kryddersaltet.

Eva-Andrea