Bag det lækreste brød selv
Det er meget let at bage det lækreste brød selv, modsat hvad mange folk tror. Her min absolut ynglings opskrift.
Opskrift:
Opskriften er til to plader brød eller boller, for når jeg bager, så bager jeg en stor portion og så fryser jeg alt det der ikke skal spises nu. Det kan rede en aftensmad, hvis man lige kan varme en hjemmebagt bolle. Hvis du ikke gider bage så meget kan du bare halvere portionen.
Dette er min grund brød opskrift: 13-14 dl vand, 15-25 gr. Gær, ca. 2 strøende spsk. Salt, 1-2 spsk. Sukker, ca. 1,7-2 kilo mel afhængig af mel type og om der kommer kærner i som suger masser af vand(f.eks. speltkerner).
Bland først vand, gær, salt og evt.kerner, gryn, birkes eller hvad man synes. Derefter blandes melet i til dejen er sammenhængende, men stadig lidt fugtig, så kernerne har noget at suge af. Jeg vil tilføje her, at hvis man ønsker sig en ekstra god skorpe, skal man bruge 00-mel typer(ca. halvt af det). 00-mel kan købes ret billigt i netto og det er en vare de altid har.
Hæve og bage:
Sættes koldt minimum 12 timer(f.eks. natten over), men også gerne 24 timer.
Når dejen er hævet kan det hænde, at dejen er for våd(dejen skal ikke flyde alt for meget ud på pladen, men skal heller ikke være som at forme modellervoks). Hvis det er tilfældet kan tilføje lidt mel. Tænd ovnen før du former brød eller boller.
200 grader varmluft ca. 20 min.-30 min. Afhængig af størrelsen på brødene. Hvis du er i tvivl om brødet er færdigt, kan du banke på undersiden, hvis det lyder hult er brødet færdigt.
Pensle eller ej?
Du kan pensle brødet med æg(så bliver det blankt) eller med olie (så bliver det sprødt), men jeg plejer at drysse med lidt mel, så bliver det rustikt og sprødt. Jeg plejer at tænke, at det er sådan man laver et godt fransk landbrød i de små bagerier på landet i Frankrig, men det er nok bare min fantasi.
Dette brød skal bruges til en middag med en god veninde, ven og min kæreste, men denne opskrift kan bruges til alle lejligheder.
God bagning Eva-Andrea
Sikke en hyggelig blog du har:) Elsker at læse om mad og haver. Hvor længe lader du dejen hæve, 2. gang?
SvarSletH Anette
Hej H Anette
SvarSletJeg plejer ikke at lade det hæve 2. gang, men det er nok mest en tålmodigheds spørgsmål.
Men hvis man vil lade det hæve, når dejen er formet, så skal det hæve 1/2 - 1 time.
Eva