-sommer i nyttehaven
Nu er sommeren over
os og der er hele tiden noget at gøre i haven. De næste måneder,
skal der lues, vandes, gødes, høstes og sås i haven. Det er en
vidunderlig fornemmelse, at der hele tiden sker noget nyt i
køkkenhaven både i mine bede og drivhuset.
Hvad kan høstes
nu?
Nogle af første
grønsager, som man kan høste fra haven er kartofler. Men kartofler
er ikke bare kartofler, for det første er nyhøstede kartofler
smagsmæssig en helt andet oplevelse, end kartofler som har ligget på
køl i flere dage eller uger. Kartofler indeholder sukkerstoffer, som
omdannes kort tid efter de er blevet hivet op ad jorden. Kartofler
skal smagsmæssige årsager helst spises indenfor en time efter de er
kommet op af jorden.
Kartofler med alt godt fra haven. |
For det andet
afhænger kartofler meget af sort, da der er mange forskellige former
og farver. Der findes store, små, runde og aflange kartofler.
Derudover er der gule, hvide, lyserøde og lilla kartofler. Kartofler
er et helt univers for sig selv.
De første kartofler
kan høstes nu og spises i alverdens kartoffelsalater til
grillpølserne eller måske til Sankt Hans.
Hvornår skal man
høste sine kartofler?
Denne uge er jeg blevet spurgt her på bloggen, hvornår man skal høste sine kartofler.
Kartoffeltoppene skal gerne have blomstret af. Derefter
burde kartoflerne under jorden være klar til, at blive høstede. Men
man kan også lige prikke i jorden omkring toppen med en finger. Hvis
man støder på store kartofler under jorden kan man forsigtigt,
grave dem op, men lade planten stå, så den kan vokse videre og give
flere kartofler. Det er en løsning, som jeg har benyttet mig af
flere gange.
Kartoflernes
fjende nummer et
Kartoflernes fjende
nummer et er kartoffelskimmel. Hvis man har en nyttehave, som jeg har
i Lyngby, får man let kartoffelskimmel, for det smitter utrolig let.
Hvis først en have har det, smitter det til den næste og den næste
ovs. Man kan kun forebygge kartoffelskimmel på én måde, man skal
tage toppene af. Når man hører at nogen i nyttehaven har
kartoffelskimmel, så er det bare at skære kartoffeltoppene af.
Kartoflerne kan sagtens blive i jorden uden deres toppe, men de
vokser ikke.
Opskrift på
kartoffelsalat med alt godt fra haven
Kog kartoflerne
omkring 10 minutter, hvis de er små og nye. Imens de koger blandes
en dressing af 2/3 del olivenolie og 1/3 citronsaft, salt, peber og
sukker(smag til hvor meget, du synes der skal til). Vask en god
blanding af forskellige salater fra haven, purløg, løgtoppe,
hvidløgstoppe, rosmarin, timian eller hvad man nu kan lide og har i
haven. Lige nu er der også masser af purløgsblomster og de er meget
kønne i en salat.
Urterne skal hakkes
meget småt. Bland dressingen, urter og salaten. Når kartoflerne er
kogte hældes vandet fra. Mens kartoflerne stadig er helt varme,
blandes de med resten. Når de er varme, tager de bedst imod
dressingen, så dette er vigtigt.
Dette er en let
kartoffelsalat og kan være et dejligt modstykke til en mayonnaise
tung kartoffelsalat.
God fornøjelse med dine egne kartofler.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar