lørdag den 17. januar 2015

Projekt altan 2. del: første frøbrev

Første frøbrev, begyndelsen på projekt altan
-haveglæde i postkassen
Mine første frøgaver
Torsdag aften påbegyndte jeg mit projekt på "Altan på 0-budget". Jeg vil gerne have en frodig altanhave med spiselige planter og blomster, men jeg vil max bruge 100 kroner, for jeg vil bytte og spørge mig frem til frø. Jeg synes, at frø er blevet utrolig dyre og det må være muligt at skabe en masse haveglæde til få penge.

Idag har jeg så modtaget det første frøbrev fra min haveveninde Stella, hun har sendt en masse spændende frø også til planter jeg slet ikke kendte f.eks. dragehoved, som er en meget smuk
krydderurter med blå blomster, som smager og dufter af citron, endda lokker den bier til.

Jeg er allerede så begejstret få dage inde i mit projekt. Der er også andre frøbreve på vej og jeg er sikker på, at projektet nok skal lykkes. Der er utrolig mange gavmilde plante-glade mennesker derude. Jeg har også fået en del gode råd med på vejen til hvordan man kan dyrke forskellige planter i krukker på altanen.

God fornøjelse med haveprojekterne derude

Eva-Andrea


2 kommentarer:

  1. Glæder mig til at følge dit projekt :)

    SvarSlet
  2. Hej Marianne

    Jeg er glad for, at du vil følge projektet. Jeg er også selv ret spændt og er i fuld gang med at flytte om på min altan og planlægge, hvordan der er plads med til flest planter:)

    Eva-Andrea :)

    SvarSlet