-Forhåbninger til april
Hele vinteren glæder alle have-glade sig til foråret og derved marts måned. Man laver lange lister over alt det, man gerne vil nå, når marts kommer og solen skinner.
Man glæder sig til de frostfri dage, man glæder sig til den frostfri jord, man glæder sig til at få jord under neglene, man glæder sig til at grave og så. Man glæder sig kort sagt til, at udrette noget i haven, dog helst i godt vejr.
Marts går ikke altid, som man håber.
Nu er marts næsten slut og der har været solskinsdage, men der har også været meget frost om natten og kolde regnfulde dage. Nogle steder har det endda sneet idag. Jorden er dog frostfri der hvor jeg har have og jeg har fået gravet, revet og luget. Jeg har også sået både udendørs, i drivhuset og i vindueskarmen.
Men jeg har alligevel mange forhåbninger til april -først og fremmest varmere vejr. Der har været lidt rigeligt med frost om natten her i marts. Jeg håber, som enhver anden have-glad selvfølgelig også på solskin.
Der har dog ikke været frost i drivhuset og heller ikke på min altan. Derfor går mit altanprojekt også rigtig godt, der er meget som spirer derude. Det er skønt at se. Så helt dårlig har marts ikke været, men jeg og min have ville gerne have haft lidt mere varme.
God fornøjelse med slutningen på marts og begyndelsen på april
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar