|
Den kønne tiger tomat. |
-frodighed i juli haverne
I år har jeg for første gang tre haver: altanhaven, drivhuset og nyttehaven. Alle tre haver trives trods den kolde juni. Tomaterne gror derudaf. Santorini tomaterne, som er en græsk sort, vokser utrolig godt. Selv de Santorini tomater, som jeg har stillet på friland vokser derudaf og sætter mange tomater. Det er en leve dygtig tomat, jeg regner med at skulle dyrke resten af mit haveliv.
I år har jeg også en anden ny tomat, det er "tigertomaten" Tigrella. Den har nogle utrolig smukke striber, frøene er en gave fra min have veninde Stella. De er ikke modne endnu og alligevel er de utrolig kønne.
Plantemarked i Ikea
|
Den hængende tomat. |
Jeg var forbi Ikea igår og de har et lækkert planteudsalg udenfor. Der er både store vinstokke, figntræer, ferskentræer, chilier, krydderurter, roser osv. Alt til billige Ikea-priser. Derfor kom jeg til købe tre chiliplanter af pæne størrelser til 50 kroner ialt. Så nu skal jeg være lidt kreativ med pladsen på min altan, den ene er kommet op og hænge i en fundet potte. Den har fået selskab af en tallerkensmækker, der stod lidt trængt i den ene altankasse. Derudover pynter den og gør potten lidt kønnere, for sort plastik er ikke en skønhed i sig selv. Når man har en krukkehave på sin altan, så kan man ikke bare plante en ting i hver krukke, der skal helst gro flere forskellige planter i hver krukke. Gerne en plante der vokser op ad og en plante der gror ned af eller hænger udover.
God fornøjelse med juli-haven
Eva-Andrea, have-begejstret
Ingen kommentarer:
Send en kommentar