-De skal bo i mit drivhus
Fredelige ser de ud |
Dette indlæg er lidt politisk, for jeg
forstår ikke alle planteforbudene i EU. Der er f.eks. en tomat man
har dyrket, spist og nydt på den græske ø Santorini siden
1800-tallet, som er blevet ulovlig at sælge. Faktisk er det en meget
populær tomat, som resten af Grækenland også gerne nyder i alle
mulige tomatprodukter.
Men Santorini tomater er faktisk blevet
gjort ulovlige at sælge i EU. Så nu må denne tomat, som har
eksisteret i EU langt før, der var noget som hed EU blevet gjort
ulovlig. Det er i min verden meget mystisk.
Men jeg har dog fundet den alligevel.
Der er jo en del som hver sommer, rejser ned og nyder solen på
Santorini og som måske har en tomatmad med hjem i rygsækken. Det
kan være, at man ikke fik spist hele tomatmaden, selvom tomaten var
utrolig velsmagende. Som tomatentusiast gemmer man gerne tomatfrø i
tide og utide, specielt af de meget velsmagende tomater.
Så nu står der en hel række af
Santorini tomater i vindueskarmen. De er lige blevet ompottet
og er
klar til at blive voksne.
De ser meget fredelige ud og man kan
slet ikke se, at det er ulovlige tomater. Jeg glæder mig til at
smage den ”forbudte frugt”.
God fornøjelse med tomatdyrkningen
Eva-Andrea, haveglad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar