torsdag den 5. september 2013

Ovntørrede tomater

-tomatpesto
Tørrede tomater
Næsten to kilo tomater af egen avl.

I øjeblikket er der vidunderligt smagsfulde tomater og det fortsætter indtil kulden kommer. Så de skal nydes nu, men man kunne jo også gemme lidt den kolde og mørke vinter. Det kan let klares ved hjælp af en ovn på 100 grader, nogle timers tålmodighed og lidt god oliven olie. Ved hjælp af en ovn på lav varme kan man lave sine egne"soltørrede tomater". Det er ret let, men tomaterne skal ikke have over 100 grader, for så får de mørke kanter og det skal de ikke. De skal være bløde og let tørrede. Det bliver tomaterne ved 50-100 grader varmluft. Afhængigt af varmen skal tomaterne have 4-8 timer. Tomaterne må gerne være lidt bløde, når de tages ud af ovnen. Derefter kan de lægges så tæt som muligt i et patentglas, tomaterne skal gerne blive presset sammen og derefter hældes der en god olie over. Nu kan de tomater holde sig de næste par år, men de er helt sikkert spist inden da. De kan spises
De tørrede tomater i glas med oliven olie. 
som de er, men de er endnu bedre, når de blendes til en rød pesto. Blend tomaterne og lidt af olien med en stavblender. Det giver en meget intens smagende pesto, som kan smøres på et brød, dyppes i eller hældes over noget pasta.

God fornøjelse med de soltørrede tomater.

Eva-Andrea

tirsdag den 3. september 2013

Brød i emaljegryde

-en super sprød skorpe

Jeg er jo som tidligere skrevet blevet den glade ejer af en fabelagtig emaljegryde, der er på tilbud i Rema i denne uge. Derfor eksperimenter jeg med anvendelsen af gryden. Jeg har nu bagt mit første brød i gryden og det var ret let og gav en super sprød skorpe.

Opskrift på emaljegrydebrød

Man skal anvende en brødopskrift man godt kan lide(kig evt. Under etiketten brødopskrifter) og der udover skal man bruge omkring 2 spsk. god olie og en emaljegryde. Det er et brød som skal have ret længe i ovnen omkring 40 minutter ved omkring 200 grader. Hvis ikke brødet får så længe, så får brødet en blød og rå midte.
Man skal lige være opmærksom på at brødet sidder fast på indersiden af gryden, så længe at brødet er varmt. Så lad det køle ned før du tager det op.

God fornøjelse med emaljegrydebrødet.

Eva-Andrea

mandag den 2. september 2013

Ændringer i sendetid

-nu kvart over, nu på TV2fri

Tv-programmet "jagten på det grønne guld", hvor jeg og min mor deltager senere på måneden, har nu ændret sendetid fra mandag KL. 21 til mandag KL. 21.15 og fra TV2 til TV2fri. Så sker der ingen misforståelser, for alle jer der vil se det.

Eva-Andrea

søndag den 1. september 2013

Emaljegryder længe leve!


-jeg har fået en ny gryde

Gryden er fin himmelblå uden på og hvid inden i.
Normalt skriver jeg ikke indlæg om køkkengrej, men dette er en undtagelse, for jeg er simpelthen blevet så glad for min nye gryde. Det er min første emaljegryde. Jeg har længe gået og luret på emaljegryder, men ofte er de ret dyre. Denne her er til at overskue prismæssigt 269 kroner i Rema. Gryden er bare så pæn, at det bliver en luksus, at skulle tilberede mad i. Jeg er blevet helt lun på den og når taske-udgaven kommer skal jeg også have den.

Gryden kan også gå i ovnen, dog kan låget kun klare 120 grader. Det er da smart, at have en gryde, som også kan bruges til ovnfastfad. Når man har et så lille køkken som jeg, så skal køkkengrejet helst have en dobbelt funktion.

Eva-Andrea

lørdag den 31. august 2013

Urtecreme

-brug sensommerens urter

Urtecremen og andre lækkerier
Denne urtecreme kan blandes af alle mulige urter, kort sagt hvad har man lige ved hånden, i vindueskarmen eller i haven.

Opskrift på urtecreme

lørdags aftensmad 
Det er en meget enkle creme, man skal bruge tre ingredienser: ricotta, friske urter og salt. Det er da til at finde ud af. Ricotta ost smager blødt, mildt og en smule sødt. Denne ost kan virkelig trække store mængder hakkede urter, så det er bare at fylde i.

Hvordan anvendes urtecremen?

Urtecremen kan anvendes som dip til f.eks. saltstænger, knækbrødsstænger(Rema har som standard vare nogle ret lækre knækbrødstænger med forskellige smage) eller  grønsager skåret i stave(gulerødder eller agurk). Cremen kan ligeledes smøres i en sandwich, en wrap eller serveres til bagte grønsager(i kommende uge er der rodfrugter på tilbud i rema 1000) eller som her til kylling(næste uge er der kyllinger på tilbud i rema 1000)

God fornøjelse med urtecremen.

Eva-Andrea

Squash-omelet

-et godt weekendsmåltid

Der er stadig mange squash i min have og i butikkerne lige nu. Planterne bliver ved med at give squash indtil frosten.

Jeg høster squash dagligt, så man skal være opfindsom med anvendelsen. Squash er en plante som indeholder meget vand, så når den tilberedes skal man ikke tilføje vand. Tværtimod kan de godt tåle lidt fedt, f.eks. er squash gode stegt i olie/smør eller med ristede nødder.

Opskrift på squash-omelet

Dette er en opskrift til en person.

1 lille squash, 2 æg mellem størrelse, smør eller olie til stegning, purløg, salt og 2 spsk. stegte sesamfrø. 

Rist 2 spsk. sesamfrø på en brænd varm pande. Tag nu frøene af og tilføj smør eller olie. Vask squashene og skær dem i skiver. Tilføj squash-skiverne til panden og giv dem lidt salt. Imens de steger blendes de to æg med 2 spsk. vand og pisk det sammen. Efter i alt 5 minutter skulle squashene gerne være klar til at blive vendt(men her skal man kende sit komfur). Giv squash-skiverne sesamfrøene og efter omkring 4 minutter skulle squash-skiverne være klar til æggemassen. Skru ned for varmen til den laveste varme. Nu skulle æggemassen gerne være stivnet efter 1-2 minutter. Tag straks omeletten af varmen ellers bliver den tør.

Hak lidt purløg eller timian og evt. lidt chili og drys set over. Server omeletten på noget ristet brød. Dette kan både være en dejlig søndagsmorgenmad, en weekendsfrokost eller let aftensmad.

God fornøjelse med squash-omeletten

Eva-Andrea

fredag den 30. august 2013

Brombær-æblesmoothie

-en sensommersmoothie
Nu er det ved at være sensommer og der er massevis af brombær og æbler i haver og hegn og kønt ser det ud.
Brombær og æbler kan anvendes til mange dejlige retter og smoothie er en af dem. Det er en let og frisk måde at anvende brombær og æbler på.

Opskrift på brombær-æble smoothie

Dette er en opskrift til en person.
1 æble, 3 spsk. Brombær, 1,5 dl. Appelsinjuice og evt. Citronsaft hvis nødvendigt og sukker.
Vask æble og bær. Put dem derefter i en blender og blend til begge dele er i mindst mulige stykker. Derefter skal appelsinjuice tilføjes og der blendes igen. Nu er smothieen klar til at blive hæld op og serveret. Det kunne være til en weekendmorgenmad eller i stedet for eftermiddagsfrugt. Det skal være en sød-syrlig frugtsmagende drik, hvis du har fat i et meget surt æble, kan det være nødvendigt at tilføje honning eller sukker. Hvis bær og æbler er meget søde, kan det være godt at tilføje lidt citronsaft.

God fornøjelse med brombær-æblesmoothien.

Eva-Andrea

tirsdag den 27. august 2013

Tomater, tomater og flere tomater


-så stor mangfoldighed blandt tomaterne

En håndfuld blandet tomater og en rød chili
Tomaterne er så vilde i øjeblikket og man kan høste hver dag. De hjemmedyrkede tomater har nogle helt andre smagsnuancer, end de fleste tomater man kan købe.
Jeg har en orange cherry sort i år og den smager så sødt som ketchup. Så den kan man lave ketchup uden at tilføje sukker. Det er da skønt.

En stor skål plukket i weekenden.
Derudover står der nogle gule kirsebærtomater, som jeg har købt på et plante-bytte-marked. Det er en skøn tomatplante som er blevet kæmpe stor, der er på vej ud af vinduet af drivhuset. Der er massevis af klaser med bitte små tomater som er lidt  mindre end stikkelsbær, men større end solbær. De er så gode og lige til at putte i skrutten. 

Jeg har også en meget smuk tomat ved navn gul mini pære. Det er en cherry sort som er gul og formet som pærer. Den smager lidt citrusagtig og den vil jeg helt sikkert også have næste år, for så kønne tomater, skal man lede længe efter. 

Tomater kan anvendes til alverdens retter
Tomater kan anvendes på mange måder, de kan syltes grønne, ovn tørres og puttes i olie, blive til chutneyer, tomatmarmelade, kommes i ketchuper, varme eller kolde salsaer, blandes tomatsovser eller supper, trykkes ned i et madbrød, puttes i en tomatsalat eller fryses så man kan glæde sig over dem til vinter. 

God fornøjelse med tomaterne og deres mangfoldighed.

Eva-Andrea

lørdag den 24. august 2013

Hjemmelavet yoghurt

-det er ret let

Jeg er vild med yoghurt og spiser det et par liter om ugen. Det er alt fra frugtyoghurt, græsk yoghurt, til A38 og skyr. Nu er jeg så begyndt at lave det selv. Det smager som en luksus, men koster ikke ret meget tilberede selv hverken i penge eller tid. Det er heller ikke ret svært at tilberede.

Opskrift på hjemmelavet yoghurt 
En liter god letmælk(jo det kunne også være sødmælk), en dl. neutral yoghurt og en dl. skyr( eller to dl. Af en af delene).

Hæld mælken over i en gryde varm den op. Det skal lige blive 100 grader og derefter tages af varmen. Det må ikke stå at koge over længere tid, for så kommer mælken til at smage af kogt mælk som ved risengrød og det skal mælken ikke i yoghurt. 

Hæld nu mælken over i en passende skål eller kande. Når mælken er 25 grader og tilføjes skyr og yoghurt. Mælken må ikke være varmere for så dør mælkesyrebakterierne.
Det skal blandes i mælken med en ske. Men rør ikke yderligere i mælk nu skal blandingen have lov at stå i ro natten over. Men man kan allerede se forandringer efter omkring 10 minutter. 
Læg gerne et rent viskestykke over. Viskestykker kan let varmes i ovnen. 

Næste morgen skulle det gerne være en fast yoghurt. Det kan hænges i et klæde eller i kaffefiltre så valden løber yderliger fra. På den måde tykner yoghurten endnu mere.  Den skal selvfølgelig opbevares i køleskabet. Nu flere dage den står, nu mere syrner den. Men den kan også spises med det samme. 

Yoghurten kan toppes som enhver anden yoghurt. Det kan være med frugt(mango og ananas er ret skønt og fås på tilbud i rema i næste uge), musli(som de har på tilbud i rema i kommende uge) corn flakes, ymerdrys eller hvad man nu har lyst til. Lige nu ville det være godt med bær, for der er mange bær i haven. 

God fornøjelse med den hjemmelavede yoghurten.

Eva-Andrea

fredag den 23. august 2013

Mit første græskar og græskarsuppe


-Nye erfaringer i haven
I denne uge er der sket noget episk i min havedyrkningshistorie, jeg har høstet mit første græskar nogensinde. Det er første gang jeg dyrker græskar og det skulle jeg være begyndt på noget før, vil jeg gerne indrømme. Det er et butternut græskar jeg har høstet og hvor er de dog smukke. Planten er blevet kæmpe stor og krypper rundt i min nyttehave. Planten er blevet vandet når det er tørt, men ellers har den klaret sig selv. Dog fik den godt med gødning tidligt på sæsonen.
Ja min fod er med på fotoet, for man kan se størrelses forholdet
Der er en del små frugter på, så det skal nok blive til nogle stykker. Det første græskar bliver til en suppe, for butternut-suppe er noget af det bedste. Suppen indenholder udover butternut græskaret, løg, ingefær, chili og evt. en god karry. Men kan egentlig varieres utrolig meget. Man kan også f.eks. putte kartofler, gulerødder og porrer i. Det vigtige er, at suppen bliver blendet, så den bliver cremet og rist lige nogle nødder i ovnen til at toppe suppen med. lidt grønt drys er også dejligt på suppen f.eks. koriander eller persille.
Det er en fantastisk forret og kan tilberedes i forvejen. Du skal anvende både kød og skal, ikke noget med at skrælle græskaret.

God fornøjelse med græskar og græskarsuppe.

Eva-Andrea