lørdag den 14. maj 2011

Græsk iskaffe barsk og bitter

Græsk iskaffe barsk og bitter
For mig er græsk iskaffe en gammel ven, som bringer barndomsminder frem. Da jeg var barn var jeg omkring hver sommer i Grækenland med mine forældre. I Grækenland er det standard for alle, at drikke iskaffe ofte om aftenen midt i de mørke varme nætter, på en stol foran en cafe eller terverna.
I Grækenland har iskaffen det formål, at være nedkølende, forfriskende og opkvikkende. Iskaffen er derfor en iskold, stærk og bitter omgang. Det kan på ingen måde sammenlignes med den amerikanske iskaffe som fås på Star bucks, som er sød, mild og fyldt med flødeis. På en varm sommerdag må jeg indrømme, at den græske iskaffe er en trofast ven, som helt sikkert får mig i bedre humør. Derimod synes jeg, at den amerikanske iskaffe mere er en dessert, man kan nyde i små doser efter en sommermiddag.
Græsk iskaffe opskrift
Dette er til en kop eller et glas.
To-tre stk. instant kaffepulver, to dl nykogt vand, to-tre dl mælk(jeg bruger skummetmælk, men man kan jo gøre som man vil) og fire- fem isterninger. Put kaffepulver i en kop eller et glas, tilføj det kogende vand derefter mælken og til sidst isterninger.
Hvis man er i det sødehjørne, kan man tilføje lidt vaniljesirup(eller hvad man har) og en kugle vaniljeis, så ender man med noget, som mere ligner en amerikansk iskaffe.
Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar