I går stod den på en lynmiddag, som var sammensat af en rødspætte, frisk pasta og en hurtig salat.
Det var en skøn forårsmiddag, som var frisk og ligetil.
Spætterne skulle bare have ca. 2 minutter på hver side på en varm pande med smør.(de fås på tilbud i rema 1000 i pakker a to)
Den friske pasta, skulle også bare have 1-2 minutter i spilkogende vand(de var også fra rema på tilbud). Dernæst skulle de have en kviksovs med alt godt fra haven.
Forårspasta sovs:
Denne opskrift er til 2 personer.
3 æg, salt, peber, purløg, timian, hvidløgstop og eventuelt andet godt fra forårs krydderurtebeddet og frisk pasta(som er på tilbud i rema i øjeblikket).
Slog æggene ud i en skål, pisk dem. Klip krydderurterne ude i haven og vask dem. Klip krydderurterne og kog pastaen. Hæld næsten al vandet fra, men lad hænge lidt vand ved. Lad pastaen stå på et blus på laveste varme. Hæld æggemassen over, tilføj salt og peber og rør det hele rundt. Efter et minutstid tilføjes de klippede krydderurter. Nu skulle æggene gerne være stivnet omkring pastaen og den er klar til servering.
Opskrift på en let grøn salat
Grøn salat, solsikke kerner eller nødder, eddike, en god olie, stærk sennep.
Rist kernerne eller nødderne på en pande.
Vask og hak salaten. Bland nu dressingen sammen af 1/3 olie, 1/3 eddike og 1/3 sennep. Pisk det sammen med en gaffel og hæld det over salaten, som er anrettet i en skål. Hæld nu de ristede kerner eller nødder over og server straks.
Fisken, pastaen og salaten passer skønt sammen og giver en let forårsmiddag.
God fornøjelse med forårsmiddagen.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar