Laks er en skøn fisk og jeg synes, at dette er en af de nemmeste måder at tilberede den på.
Den fede fisk er rigtig god med sød vanilje og stærk chili. Man skal være meget gavmild med vaniljen og sparsom med chilien.
Opskrift på bagt laks med vanilje og chili:
Denne opskrift er til 2 personer.
350 gr. eller der omkring(i denne uge fåes der en lakseside til billige penge i rema, det en vældig god laks og det man ikke kan nå at lave, kan man jo fryse til en anden god gang. Et stykke laks i fryseren er noget som kan gøre en mægtig glad, en dag man ikke har fået købt ind), vaniljepulver, 1 tsk. Salt, tørret eller frisk chili, citronsaft fra en halv citron og eventuelt estragon.
Tænd ovnen ved 200 grader, så den kan opvarme, mens man pakker laksen ind med krydring. Læg det passende stykke af en lakseside på et stykke sølvpapir. Drys nu masser af vaniljepulver på laksen, den må gerne være helt dækket. Drys dernæst salt og chili. Og nu kan estragonen så tilføjes.
Pak nu laksen ind og put laksepakken i ovnen ca. 20 minutter.
Server laksen med hummus(se opskrift her på bloggen), radiser i skiver og brød.
Det er en vidunderlig kombination. Da vi spiste den igår, tog min kæreste flere portioner, mens han mumlede at det det var en perfekt kombination.
Han var en fiskehader, da jeg mødte ham, men det er gået over siden da, og nu føler han sig heldig, når vi får fisk.
God fornøjelse med den bagte fisk.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar