lørdag den 21. april 2012

Koteletter og krydderier

Jeg kan egentlig ret godt lide koteletter, men ikke dem, som ligger i et fad og kæmper for deres liv i alt for meget tyk flødesovs. Hvis de bliver serveret sådan, kan man jo ikke smage kødet og man kan hurtig glemme hvad man spiser. Det er altid en trist oplevelse.

Jeg kan nok bedst lide dem stegt på panden. I denne udgave er det helt simpelt bare krydret med en krydderiblanding. Den hedder det 7. krydderi og den smager varmt og af nordafrikansk madlavning. Det indeholder 7 forskellige krydderier og man skal bare drysse lidt af det. Den krydderblanding eller variationer af den, fås hos en etnisk købmand eller i f.eks. torvehallerne, hvor jeg køber det hos ”min” krydderimand.

Opskrift

Smør, koteletter(de fås på tilbud i denne uge i Rema), salt og det 7. krydderi.

Varm smørret op på en pande over høj varme. Når smørret er smeltet lægges koteletterne på panden. De drysses med lidt salt og lidt af det 7. krydderi. De steges ca. 5 minutter. Derefter vendes de, der skues ned til middelvarme og man drysser igen. Nu skal de have ca. 4 minutter mere.

Nu er de klar til servering. De går godt sammen med en ret med yoghurt, f.eks. kartoffelsalaten jeg har skrevet om tidligere, men det kunne også være en raita f.eks.

God fornøjelse med koteletterne.  

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar