- et smagsfuldt hverdagsbrød
Jeg er begyndt at bage det meste af det brød, vi spiser herhjemme. Grunden er, at selvfølgelig den gode smag. Men det er også en god investering, for bager man alt sit brød selv i løbet af et år, koster det en tredje del af hvad det ville koste, hvis det var købe-brød. Det skal selvfølgelig være nemme brød, man bager i hverdagen ellers kører man hurtigt træt i bagningen. Dette er min grund-hverdags-opskrift. Det er en meget enkel dej, hvor jeg optimere smagen ved at smøre brødet ind i en rigtig god smagsfuld olivenolie, lige før det bages.
Opskrift på brød med olivenolie
1-2 spsk. honning (jeg anvender græsk flydende honning), 1 spsk. salt (her anvender jeg også græsk salt, men det er selvfølgelig ikke højst nødvendigt, men det er det jeg har), 10 gram gær, 1 liter vand, 1 kilo hvedemel og 2-3 spsk. smagsfuld olivenolie.
Find en stor skål frem, bland salt, honning, gær og vand. Opløs disse ingredienser i vandet, derefter kan melet tilføjes.
Hold omkring 100 gram mel tilbage, som kan tilføjes senere. Ælt i omkring 10 minutter for at få ilt til dejen, så melets gluten kan begynde at arbejde. Nu kan resten af melet tilføjes. Dejen skal nu hæve 12-24 timer koldt. Det vil sige ind i køleskabet med dejen eller ud på terrassen eller altanen. Man skal ikke sætte et ur for dejen kan sagtens tåle en time mere eller mindre.
Når dejen skal bages kan man varierer det lidt enten på bagepapir på bagepladen eller i forme. Man kan også variere varmen enten 175 grader varmluft 35-40 minutter eller 250 grader 20 minutter.
Før brødet bages tilføjes olivenolien under og ovenpå dejen. Det giver masser af smag og sprød skorpe.
Man kan også variere, hvilket mel man anvender: halvt hvedemel og halvt sigtemel eller halvt hvedemel og grahammel eller halvt hvedemel og halvt ølandshvedemel.
God fornøjelse med brødet.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar