onsdag den 20. november 2013

Slåen, tjørnebær, røllike og andet pluk selv

Skoven er da smuk

-Marmelade, likører og snapse

Lige nu er vinteren over os og vi kan ikke kæmpe imod mere, ved at kalde det sensommer eller ved kun at gå med sommerjakke selvom det er alt for koldt. 

Men der er stadig smagsoplevelser, at hente i den danske natur. Jeg har været på nogle ture i skoven og vi har været på "samler-jagt" først efter slåen og derefter var målet tjørnebær. 

Vi fandt også en smule røllike og kom endda til at købe nogle æbler hos Frydenlund frugt plantage, de røg bl.a. I en marmelade sammen med slåen.

Nu lidt om slåen og tjørnebær og hvad de er for nogle størrelser og hvordan de anvendes i køkkenet 

Slåen

Dette er ikke en slåenbusk, men et smukt træ jeg kom forbi på turen 
Slåen er et smukt bær, der ligner blåbær en del, uden blomsten i den ene ende. Slåen ser nærmest "dugget" ud. Slåen sidder på en tjørnet busk med mørke bestande grene. De funger ofte som hegn og står i lysninger rundt omkring i Danmark. Bærrene sidder godt fast, så de skal hives af. Slåen har nogle ret store sten og egentlig er slåen en stenfrugt kamufleret som et bær. Stene er giftige, så dem skal man ikke anvende på anden måde. De indeholder et stof som omdannes til blåsyre i kroppen. 

Tjørnebær, slåen, paradisæbler, røllike & lidt grapefrugtmynte
Slåen skal ligesom rønnebær fryses, før de anvendes. De skal fryses et døgns tid.

Slåenlikør/ slåensnaps

Derfor anvendes bærrene ofte til snaps eller likør, hvor det er hele bærret som trækker i neutral sprut i omkring 12 uger. Man får en flot 'snaps' ud af det, man kan søde med en sirup, sukker eller honning. Men vær forsigtig og sød lidt ad gangen. 

Slåenmarmelade

Slåen kan også anvendes til marmelade, men det er ligesom blåbær, de skal have citronsaft, når de koges til marmelade og nogle æbler. Det er to store æbler per 2 1/2 dl. Slåen og to citroner. Man søder med sukker efter smag. Bærrene skal dog først udstenes, før de koges til marmelade. Det er lettest, mens de er halvfrosne. 

Man får en marmelade med smukke mørkerøde pletter.

Tjørnebær 

Tjørnebær er et skrigrødt bær, der vokser på nogle smukt krogede træer med masser af torne.

Tjørnetræer blomstre i slut maj start juni med skønne hvide blomster. Blomsterne kan anvendes til te og saft. Bærrene modner først i efteråret og fugle og rådyr æder løs i den kolde vinter. Det kan vi godt lærer noget af.

Tjørnebær i snaps eller likør 
En smuk sten fra dyrehaven.

De kan ligeledes anvendes til snaps eller likør. De skal ligeledes lagre i 12 uger.

Tjørnebærketchup 

Bærrene kan koges til en ketchup og jeg giver en opskrift, når jeg har fundet den bedst mulige. Men kernerne skal ikke spises. Så man sier sine kogte tjørnebær, så man undgår dem ligegyldigt om de skal i marmelader eller ketchup. Tjørnebær skal helst blandes med æbler når de koges til marmelade.

Røllike

 Vi fandt også nogle røllike blomster, da vi var ude og samle. De dufter meget kraftigt og allerede efter en uge, har man en snaps som har en kraftig smag.

Jeg kan varmt anbefale, at tage i skoven, for at samle. Det er ret smukt nu, selvom det er koldt. Men man skal vide hvad man vil plukke, for der findes ret mange giftige og endda dødelige bær i den danske natur.

God fornøjelse med vinterbærrene.

Eva-Andrea

2 kommentarer:

  1. Hej,
    har du en god opskrift på tjørnebærsaft eller syltetøj?
    Det er lige gået op for mig at de er spiselige, men det er vanskeligt at finde opskrifter.
    Tak og hej fra Stine

    SvarSlet
  2. Jeg vil også rigtigt gerne høre om du har en opskrift på tjørnebærgele - har også svært ved at finde en :)
    Pft og hilsen fra Birthe

    SvarSlet