onsdag den 27. november 2013

Hjemmelavet leverpostej

-det er da let!

Jeg har længe haft lyst til, at bage min egen leverpostej, for jeg synes ærlig talt at købe leverpostejer ofte smager lidt kedeligt eller direkte dårligt.  Jeg er ikke så vild med hvordan man krydder købe-leverpostejer, så nu var det tid til at prøve selv. Jeg har læst en virkelige god ”postejbog” derudover har jeg læst Camilla Plums ”det skandinaviske køkken”, hvor der selvfølgelig er en leverpostejopskrift og så har jeg taget den på gefull derfra. Jeg kan bare ikke finde ud af at følge en opskrift, så jeg snuser og smager mig frem, når jeg laver mad. Dette er min opskrift på leverpostej:

Opskrift på leverpostej 

400 gram kalvelever, 300 gram kyllingelever, 400 gram nakkefilet (det svare til to styk), 2 spsk. peber, 1 spsk. salt, 2 spsk. sukker, 1 tsk. oregano, 1 stor tsk. brunkage krydderi (Camilla Plum skriver, at man skal putte en masse forskellige ”varme” krydderier i sin postej, jeg havde "brunkage krydderi" og det indeholder stort set det samme. Camilla Plum anbefalede følgende stødt: nelliker, kanel, allehånde og ingefær), 125 gram bacon(en pakke), 100 gram mel, 3 dl. mælk, 20 gram smør, laurbærblade og 4 spsk. cognac.

Begge slags lever og bacon skal op i skål og stavblendes(Man kan anvende en kødhakker, men sådan en har jeg ikke). Nakkefileten skal dog blendes i en rigtig blender. Derudover skal der laves et opbag af mælk, mel og smør. Smørret smeltes i en gryde, pisk 50 af de 100 gram mel i smørret og tilføj mælken lidt ad gangen. Der skal piskes godt. Bland dette opbag i farsen, som er blandet sammen med den hakkede nakkefilet. Tilføj nu æggene, krydderierne, resten af melet og cognacen. Jeg synes cognacen er ret vigtig, for det giver virkelig noget ekstra til postejen, selvom det ikke er ret dansk, men nærmere et fransk tvist.

Smag nu på farsen, er den god eller skal den have lidt ekstra af det ene eller andet? 

Hvis den smager godt, skal farsen hældes op i nogle forme. Jeg anvendte nogle små folieforme, for jeg har ikke nogen keramik postejforme.  

Stil formene i et vandbad(et stort fad med vand) og læg et laurbærblad på hver på postej. Postejen skal i ovnen 150 grader, afhængig af formens størrelse skal de have mellem 40 -70 minutter. Jeg bager små postejer, for det er kun mig der spiser postej herhjemme. Man kan også fryse sin postej før eller efter bagning. Så har man til længere tid.

Det blev til seks små postejer, som er mægtig lækre. 

God fornøjelse med leverpostejen, det kan løfte et hvert frokostbord også julefrokosten.

Eva-Andrea

1 kommentar:

  1. det lyder bare lækkert, den vil jeg prøve... lyder interessant m blanding af kyllingelever og kalve- samt det hakkede kød, virker som noget med guf og gods i... ;-)
    og så alle de 'julede' og varme krydderier... det MÅ da blive lækkert!!'

    vi har bagt leverpostej af alm slags/ m svinekød... i dag, nogle skal i fryseren til jul, men der var også lige en halv kvielever, der skulle hakkes hhv i skiver.
    det hakkede leverkød, vil jeg senere tage op og afprøve denne opskrift på, så tak for inspirationen - og go december!!

    SvarSlet