fredag den 8. juli 2011

Tomatrispilaf

Femte dagen i min tomat og oste uge.

Dette er en utrolig let risret og den smager utrolig skønt. Man kan lave rispilafer på alle mulige måder. Man putte de krydderier og grøntsager i, man elsker.

Man kan blande pilafen med spidskommen og graham masala, hvis man vil have en arabisk inspireret rispilaf. Man kan også tilføje løg, hvidløg og basilikum, hvis man ønsker en middelhavs inspireret rispilaf. Man kan altså variere pilaffen på mange måder.

Den rispilafopskrift jeg oftest bruger, er ret simpel og ukrydret. Denne variation af rispilaf er god til en krydret sovs eller andet krydret mad.

I aften skal jeg have nogle dejlige veninder på besøg til middag og vin. Vi skal have krydret tomatsovs med kødboller og fyldte tomater til rispilafen. Det bliver en total overdådig tomatmiddag. Ost bliver også inddraget, men i lidt mindre mængder. Det bliver nok noget revet parmesanost og smuldret feta.

Opskrift på rispilaf

10-12 Små tomater(gerne små cherry tomater eller små blommetomater), 4 dl. ris(de ris der haves i køkkenskabet, bare ikke grød eller sushiris), 1 spsk. olie, 1 tsk. salt, 5 dl. kyllingebouillon(gerne hjemmelavet eller fra en terning).

Vask risene, dette gøres for at hive noget af stivelsen ud af risene, ellers kan de blive for klistrede. Snit tomaterne i halve. Tag en gryde og sæt den over middelvarme. Put olien i gryden og svits risene et par minutter(her skal løg eller hvidløg eller krydderier eller andre krydderier tilføjes, hvis ønskes). Tilføj bouillonen og saltet. Lad det koge over jævnvarme ca. 6 minutter og tilføj tomaterne. Lad det hele koge videre endnu 6 minutter. Nu skal det hele hvile et par minutter. Risen skal være gennemkogt, men ikke grødede. Nu er risen klar til, at blive spist.  

God fornøjelse med tomatrispilafen.

Eva-Andrea




torsdag den 7. juli 2011

Tomatsuppe med ostebrød


4. dag i min tomat og oste uge.

I går lavede jeg tomatsuppe fra grunden. Suppen var så mættende og skøn, så de kan kun anbefales. Jeg flåede selv tomaterne, men man kan købe tomaterne flåede på dåse. De små sprøde, knasende ostebrød passer perfekt til den cremede suppe. Det var en ret billig, men absolut skøn middag.

Tomatsuppeopskrift

Denne opskrift er til 2 personer, hvor suppen er hovedret.

Ca. 11/2 kilo tomater, 3 skalotteløg, 2 gulerødder, 2 fed hvidløg, 2 spsk. sukker, 2 spsk. oliven olie, 1 stængel selleri, 1 tsk. salt, 1 tsk. sort peber.

Put en gryde til at koge med ca. 2 liter vand. Når det koger, putter du tomaterne ned ca. 5 ad gangen. De skal koge 2-5 minutter, før de fiskes op igen med en gaffel. Nu kan tomaterne flås for skinnet. Det er ganske simpelt, for skinnet sidder ret løst.

Når tomaterne er flåede, skal de hakkes. Det behøves ikke at være fint, for suppen skal alligevel blendes til sidst. Man kan også pille frøene ud af tomaterne men helt ærligt, så synes jeg ikke det er nødvendigt.

Hak nu resten af grøntsagerne og hvidløget. Put olien i en gryde, tænd op under den(middelvarme) og svits grøntsagerne til de har fået lidt farve. Derefter tilføjes tomaterne, sukkeret, saltet og peberet.

Lad det koge ind ved fuld varme. Suppen skal blive lidt mere tyk i konsistensen. Til sidst skal den blendes igennem eksempelvis med en stavblender.

Ostebrødsopskrift

2 store skiver brød, ost i skiver(kunne være grillost eller en almen skæreost) og rigeligt frisk kværnet peber.

Tænd ovnen på 200 grader grill. Skær brødet i skiver. Skær osten i skiver og læg det på brødet. Sæt brødet i ovnen. Det skal have ca. 10 minutter, men det afhænger af hvor god din grill funktion er, så kig til det nu og da. Når brødene er grillede og med brune kanter, kværnes peberet hen over. Nu er de klar til at blive spist og dyppet i suppen.

God fornøjelse med toppen af poppen tomatsuppen.

Eva-Andrea

onsdag den 6. juli 2011

Græsk salat og fantastisk feta

Tredje dag i min tomat og oste uge.

Til frokost i dag lavede jeg noget specielt. Det blev en græsk salat. Jeg skal spise den på farten, så den kom i en mindre køn, men praktisk plastisk boks. Det er en fantastisk let salat at lave. Hvis du kan hakke og smide nogle grøntsager i en skål, så kan man være med.

Græsk salat er lidt af en klassiker i det græske køkken og er helt fantastisk salat om sommeren. Det er ikke en salat man bør lave om vinteren, for alle ingredienser skal smage af mest muligt. Tomater, agurker og løg skal være af en sommer kvalitet. Derfor er græsk salat bedst om sommeren, hvor råvarerne er bedst og billigst. Det er en temmelig billig salat, men ret mættende.

Min mening er, at man helst skal bruge en tyrkisk eller græsk feta. Den danske feta er altså lidt kedelig, specielt den som er forskåret i små gummiagtige tern. Man skal helst heller ikke vælge den fedtfattige feta, for det er altså noget underligt smagsløst gummi. Jeg ved, at den normale feta er lidt høj i fedt. Men lad være med, at øse på af den. Der skal være lige nok til, at du nu og da kan nyde den salte cremede smag med de lækre grøntsager. Feta fås både i komælk og gedemælks udgaven og begge dele er ret lækkert. Hvad man bedst kan lide, er en smagssag.

Græsk salat opskrift

Denne opskrift er til 4 personer. Server den som forret eller sammen med tzatziki(se opskrift), brød(se opskrift) og måske lidt grillede fisk.

1 Agurk(gerne økologisk, for de er ofte mere sprøde og faste og ikke meget dyrere end almene agurker i høj sæsonen), 6 mellemstore tomater, 2 rødløg(eller salatløg, hvis man har det svært med rå løgsmag), 4 skiver feta, oregano(tørret eller friskt) og ca. 12 oliven eller efter smag.

Hak løgene i ringe og derefter i halve. Hak agurkerne 2 cm. tykke skiver og hak dem over på midten(så agurkerne er halvmåneformede). Skær tomaterne ud i skiver eller kvarte. Læg tomater, derefter agurker, løg, feta og til sidst oliven. Øverst drysses lidt oregano allerøverst. Man kan anrette salaten i en stor salat eller have en lille skål hver.

Dette er en salat, jeg bliver i godt humør af. Jeg tror grunden til, at jeg bliver i godt humør er, at smagen minder mig om sommerferierer i Grækenland. Det minder mig om varm stillestående luft, fjerne morgen hanegal, olivenlunde, lunkent mineralvand og varmt klart badevand. Når jeg spise denne salat, kommer jeg på en lille smuttur til Grækenland.

God fornøjelse med græsk salat og god feta.

Eva-Andrea


tirsdag den 5. juli 2011

Tomatmadbrød

Anden dagen i min tomat og oste uge.

Jeg har lige bagt dette brød, skal have det til frokost. Det er første gang jeg har smagt eller bagt det. Jeg har set det for længe siden i en kogebog og tænkte at det må jeg da smage. Nu kom jeg i tanke om det igen, så her er det og det er så mega lækkert. Det skal man prøve, hvis man er vild med tomater. Det er oven i købet super let at lave og kan gøres ret billigt.

Jeg laver for det meste en brøddej, som hæver over natten. Det giver brødet meget mere smag, ligegyldig hvilken en slags mel, man bruger.

Opskrift

Dette giver en halv bradepande madbrød.

1/2 kilo mel(gerne spelt så man får lidt fuldkorn, men hvedemel kan også bruges)(hav lidt ekstra mel ved hånden til at ælte med, dejen skal dog være ret våd), ¼  liter vand, ca. 10 gr. gær, 1 tsk. salt, 1 tsk. sukker, 12 -14 cherrytomater eller mini blommetomater, 3 spsk. oliven olie, rosmarin efter smag(gerne meget), flage salt og eventuelt mild røget paprika eller revet hvidløg eller frisk chili(disse krydderier giver lidt ekstra smag til brødet, men kan sagtens undværes, hvis man ikke har det).

Opløs gær, sukker, salt i vandet. Rør derefter melet i og ælt det til en samlet dej. Lad det hæve ca. 12 timer køleskab. Man kan også lave en hurtig dej med 25 gr. gær og lade det hæve 1 time på køkkenbordet.

Tænd en ovn på 200 grader. Bred dejen ud på en bageplade med bagepapir. Dejen fylder ca. halvdelen af bradepanden. Nu stikkes de vaskede tomater godt ned i dejen. Der må gerne være rigeligt tomater, for dejen hæver op i ovnen. Nu skal der fordeles rosmarin ud på dejen. Tryk det ned i dejen, så det sidder godt fast i dejen. Derefter skal olien deles ud over overfladen, rosmarinen og tomaterne. Til sidst tilføjes flagesaltet og det trykkes lidt ned i dejen. Man kan eventuelt nu drysse røget paprika, revet hvidløg eller hakket chili.

Nu skal hele molevitten i ovnen ca. 20 minutter ved de 200 grader(varmlufts ovn). Brødet hæver flot op og får den lækreste gyldne farve. Tomaterne får en intens og sød smag, hvilket er rigtig godt med saltet, det sprøde og bløde brød og rosmarinen.

God fornøjelse med de bagte tomater på det lækreste brød.

Eva-Andrea


Gazpacho

Anden dagen i min tomat og oste uge.

Gazpacho lavede jeg i går til aftensmad og serverede den til mere margariti pizza. Gazpacho er fyldt med friske rå tomater. Det passer godt til den tomatsmag, man får fra pizzaen, hvor tomaterne er tilberedt over flere gange. Gazpacho er skøn spansk suppe, som kan serveres til forret eller med en bolle eller et stykke pizza. Suppen har en mild og alligevel utrolig spændende smag.

Opskrift

Denne opskrift er til ca. 4 personer som forret.

½ kilo tomater, 1 peberfrugt, 1 agurk(eventuelt en økologisk eller hjemmedyrket), 1 hvidløg, 1 spsk. sukker, 1 stk. salt, 1 spsk. oliven olie, ½ liter kyllingefond/ bouillon(brug eventuelt en bouillonterning opløst i ½ liter vand).

Det er den letteste sommersuppe at lave. Man putter bare alle ingredienserne i en blender og blender indtil det hele er hakket igennem. Man kan vælge, at hakke noget af agurken i hånden, så man får lidt mere at tygge på. Jeg brugte en agurk fra haven og det var ret lækkert for den har mere bid, end en købe agurk. Man kan bruge en økologisk købe agurk, hvis man ikke har hjemmedyrket, for de er også ret faste i kødet.

Man kan vælge at servere croutoner til suppen, men det er dog ikke nødvendigt, hvis man servere andet til.

Ofte er der løg i gazpacho, men det synes jeg altså, løget ødelægger de andre smagsindtryk. Men man kan selvfølgelig tilføje det, hvis man er vild med rå løgsmag.

God fornøjelse med gaspachoen og de rå tomater.

Eva-Andrea

mandag den 4. juli 2011

Pizza margarita og den bedste af slagsen

Første dag og første opskrift i tomat og oste ugen

I dag er det første dag i min tomat og oste uge. Jeg besluttede mig for, at lægge hårdt ud med en helt igennem hjemmelavet tomatsovs. Tomatsovsen skulle bruges til en pizza magarita til min frokost.

Pizza margarita lyder måske som en kedelig købepizza, men lad mig sige med det samme, når du selv har lavet den, er det en helt anden oplevelse. Det smager meget bedre og meget vildere, end den fedtede købepizza. Det er flere år siden jeg sidst har spist en købepizza. Sidst jeg gjorde, kunne jeg let spise en hel pizza, uden at blive mæt. Når jeg selv bager en pizza, kan jeg spise to stykker og føle mig dejlig mæt. Så det synes jeg, taler for sig selv.

Opskrifter

Denne opskrift giver to bradepande pizzaer. Hvor mange mennesker portionen er til, kommer helt an på, hvor meget pizza, man kan spise hver. Man kan altid lave halv eller kvart portion. Man kan også fryse noget af pizzaen.

Pizzadejopskrift (hvis man har meget travlt, kan man bruge en købe en færdigudrullet dej.)

Et kilo pizzamel eller 00 mel, ½ liter vand, 1 spsk. sukker, 1 spsk. salt og 25 gr. gær.

Opløs gær, sukker og salt i vandet. Tilføj det meste af melet(hold lidt tilbage til æltningen). Stil dejen til at hæve på køkkenbordet 1 time(det kan også være natten over i køleskabet, men så skal der bare kun putte 10 gær i dejen).

Drys nu et bord med mel, del dejen i to og rul den ud en ad gangen. Nu skal dejen for bages ca. 5 minutter ved 210 grader.

Spred nu tomatsovsen ud over den for bagte dej, derefter spredes to i skive skårede mozzeraller ud og evt. lidt frisk oregano(ca. 4 stængler).

Pizzaen skal nu i ovnen igen ca. 15 minutter. Hvis du er i tvivl om pizzaen er klar, kan du løfte op den og se og mærke hvordan den ser ud. Pizzaen skal være sprød og hård i bunden.

Læg nu friske blade basilikum ud over hele pizzaen. Den er nu klar til at blive spist og nydt.

Tomatsovsopskrift

Enten 2 dåser tomater eller 2 kilo tomater, som er flået og hvor kerne er fjernet, 2 fed hvidløg, 2 gulerødder, 4-5 skalotteløg og et hvidt alment løg, 1-2 spsk. sukker, 1 spsk. salt, 1 spsk. oliven olie, 1 spsk. ny kværnet peber og 1 spsk. smør.

Vask og hak grøntsagerne. Tænd op under en gryde, put smør og olie på og læg grøntsagerne på.  Når grøntsagerne er brunet, tilføjes tomaterne. Lad det koge ind ca. 15 minutter, til sovsen har en mindre vandet konsistens.

Vil du flå tomaterne selv

Jeg ville for første gang i mit liv, selv flå mine tomater til min tomatsovs. Det er faktisk ret let, men tager tid. Sæt en gryde vand over og koge. Når vandet koger, putter du ca. fem tomaterne i ad gangen. De skal koge ca. 5 minutter. Herefter er skinnet lige til at pille af. Derefter skal kernerne skæres ud. Tomaterne skal derefter hakkes.  Herefter skal tomaterne og saften fra dem, op i gryden til grøntsagerne, se opskrift ovenfor.

God fornøjelse med tomaterne og den vildeste og skønneste pizza i verden.

Eva-Andrea

officiel tomat og oste uge


Denne uge har jeg besluttet mig til, skal vies til tomater og gode oste. Det betyder, at jeg hver dag vil give jer opskrifter, som primært indeholder masser af skønne tomater og gode ost. Det bliver alt fra hjemmelavet magirita pizza, italiensk tomatsalat, græsk salat, hjemmelavet tomatsuppe, spansk gazpacho, tomatbrød-salat, fyldte tomater, tomat rispilaf osv. Det bliver et orgie af lækre solmodne tomater og ost brugt på enhver måde.
Grunden til at jeg vier denne uge til tomaterne og ostene er, at jeg bare elsker sommertomater og gode oste. Problemet er at min kæreste ikke ligefrem er en ostefan(nærmere ostehader, hvilket jeg slet ikke forstår, tænkt man kan hade sådan nogle små lækkerbiskner) og han kan ikke tåle tomater i store mængder. Men min kæreste skal ud og rejse det meste af denne uge, så nu slår jeg til. Jeg skal i stor stil nyde tomater og oste hele ugen.

 Så nyd ugen, sommeren og dejlige opskrifter med masser af solmodne sommer tomater og oste.

Eva-Andrea

lørdag den 2. juli 2011

Chilibøf er sagen

Jeg har i øjeblikket et væld af chilier. De vælter ud af planterne i mit ny tæt bevoksede drivhus. Så nu er det høj sæson for chili opskrifter. Jeg fik endda et par chilier af en rigtig god bekendt. Så de måtte jo bruges til noget lækkert og let. Det blev en chilihakkebøf. Jeg kan ret godt lide hakkebøf. Hakkebøf har noget velkendt og dejlig enkelt over sig.  Men hakkebøffer må godt få tilføjet lidt ekstra smag. Så det blev chili, mild røget paprika og hvidløg. Ret enkelt ja det ved jeg, men også ret dejligt. Man kan vælge at grille bøffen, hvis man har grillen fremme. Det bliver nok ikke i dag, at kuglegrillen bliver trukket frem fra støvet i garagen, for vejret er koldt og klamt. Men solen skal nok komme igen i løbet af sommeren og så er denne opskrift god at have i baghånden.

Drivhuset i fuld flor.
Opskrift på chilibøf

Denne opskrift er til 4 bøffer af fedtfattigt kød. Hvis man bruger kød med højere fedtprocent, kan det være en god ide, at bruge en større mængde kød, end hvad der står i opskriften. For så skrumper bøfferne nemlig markant mere, når de steges.

500 gr. Hakket oksekød ca. 3-7 procent, 2 fed hvidløg, chilier(gerne en blanding af forskellig farvede chilier med forskellige styrker),2 spsk. mild røget paprika(her er det vigtigt at det er mild røget paprika, for i denne opskrift skal styrken skal komme fra chilierne), 1 spsk. salt og smør eller olie til stegning. Jeg foretrækker klart, at bruge smør til stegning af hakkebøffer. Man kan dog have sine grunde, til at foretrække olie til stegning og det kan da også sagtens anvendes.


Chilibøf med havekartofler
Vask og hak chilierne. Hak hvidløget fint. Del det hakkede kød op i 4 lige store dele, vask hænder, drys salt, røget paprika og chili ud over de 4 kommende bøffer. Tænd op under en pande(middelvarme) og put fedtstof på. Nu skal bøfferne have” æltet” ingredienserne ind i sig og derefter formes. Læg bøfferne på panden og samtidig skal du tilføje hvidløget. Hvidløget skal ikke ind i bøffen, for det smager bedst, hvis det bliver stegt direkte i fedtstoffet.

Når bøfferne har fået en mørkebrun kant på begge sider og der er kommet kødsaft ud, så er bøffen stegt igennem.

Hakkebøffer og hygiejne

Det er en dårlig ide, at spise hakkebøffer, som er lyserød i midten. For hakketkød har en meget stor overflade og det gør, at bakterier af alle slags bedre kan side og gemme sig. Derfor er gennemstegte hakkebøffer bare det bedste. Derudover så skal man selvfølgelig huske at vaske hænderne, når man har stået og æltet løs og formet bøfferne.

God fornøjelse med chilibøfferne.

Eva-Andrea




Rabarberopskrift konkurrence

Jeg vandt!
Her ses, vattæppet jeg vandt.
Bladet Isabellas udskrev en konkurrence på deres facebook side, på hvem der kunne give den bedste rabarber opskrift. Der var ret mange deltagere, så jeg blev overrasket, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet. Jeg vandt endda noget. Det noget var et dejligt sommerligt vattæppe. Derfor synes jeg, at min opskrift på rabarbersorbet, skulle have et indlæg til. Så her er min opskrift på rabarbersorbet.

Rabarberjordbærsorbetopskrift

4 pastauserede æggehvider, 350-400 gr. jordbær, 400 gram rabarber, 5 stavia blade, 100 gr. sukker, revet citronskal fra ca. en halv økologisk citron, 1 spsk. vaniljepulver (dette giver en god smag og gør at man skal bruge endnu mindre sukker end ellers), 100 gr. flormelis og saft fra en citron. (Hvis ikke stevia haves, kan man tilføje ca. 100 gr. ekstra sukker, når man koger rabarber og jordbær)

Kog rabarber, jordbær, vanilje, sukker, stevia, citron skal, vaniljepulver og lidt vand op i en gryde. Når det hele er blødt efter 5-10 minutters kogning, skal det blendes.

Man kan nu lade ”grøden” afkøle natten over, eller bare mens man pisker æggehviderne stive med flormelissen. Dette gøres på følgende måde: pisk hviderne helt stive, så du tør vende skålen over dit hoved. Tilføj derefter flormelissen lidt efter lidt, mens du pisker.

Rør ”jordbærrabarber grøden” forsigtigt sammen med halvdelen de piskede hvider og hæld det forsigtigt i en ismaskine. Kør maskinen i ca. tre kvarter. Derefter røres nu resten af de piskede hvider i. Grunden til dette er, at der i de fleste ismaskiner ”kun” er plads til lidt over en liter is, men at denne portion giver ca. 1,5 liter is.

Nu skal isen fryses i en fryser til den er iskold. Det tager omkring 7-8 timer vil jeg tro. Man kan også spise den med det samme, men den har konsistens som en smoothie.

Ingen ismaskine?

Hvis du ingen ismaskine har, kan du hælde det hele i en skål. Blande hvider og ”grød” forsigtigt og putte det i fryseren. Derefter rør du i det hver halve til hele time, de første 3-4 timer. Jeg kan ikke love, at konsistensen bliver lige så god, som på ismaskine, men det burde være en okay konsistens.

God fornøjelse med den nu prisvindene opskrift.

Eva-Andrea


fredag den 1. juli 2011

Jordbærmarmelade


Marmeladen helt varm på en bolle.
Den duft som det giver, når man koger en portion jordbærmarmelade, er helt fantastisk. Det er en af de skønneste dufte i sommeren. Duften er nærmest hele kogningen værd. Men det er nu også dejligt, med den glinsende mørkerøde marmelade. Det er sød sommer på glas, efter min mening.

Opskrift

Jordbær 1 ½ kilo, 400 gr. sukker(eller kunstigt sukker eller en blanding af begge dele), geleringsmiddel 1-2 spsk. og eventuelt atamon til at ryste glassene i og en spsk. til marmeladen, når den er kogt.

Skyl og skær jordbærrene i mindre stykker, put dem op i en stor skål og hæld sukker og/eller kunstig sukker over. Lad det stå og trække i et halvt til et helt døgn, gerne i køleskab med et klæde over. Dette gøres, for at trække væsken ud af bærrene. Når du efter ventetiden kigger til bærrene igen, vil de ligge og svømme rundt i den dejligste røde væske.

Hæld nu det hele op i en gryde. Lad det koge op og tilføj pektinen, hvis man ønsker at bruge det. Rør rundt og opløs det.

Når det har kogt et kvarter i alt, kan det hældes på klargjorte glas(se under ferskenmarmelade hvordan man gør dette). Før det hældes på glas, men er taget af varmen, tilføjes 1 spsk. atamon.

Man kan lade være med at tilføje atamonen, hvis man er imod konserveringsmidler, men min erfaring er, at så går der omkring en måned og det begynder mindst et glas at mugne.

God fornøjelse med den røde rene søde sommer på glas.

Eva-Andrea