Jeg vandt!
Her ses, vattæppet jeg vandt. |
Bladet Isabellas udskrev en konkurrence på deres facebook side, på hvem der kunne give den bedste rabarber opskrift. Der var ret mange deltagere, så jeg blev overrasket, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet. Jeg vandt endda noget. Det noget var et dejligt sommerligt vattæppe. Derfor synes jeg, at min opskrift på rabarbersorbet, skulle have et indlæg til. Så her er min opskrift på rabarbersorbet.
Rabarberjordbærsorbetopskrift
4 pastauserede æggehvider, 350-400 gr. jordbær, 400 gram rabarber, 5 stavia blade, 100 gr. sukker, revet citronskal fra ca. en halv økologisk citron, 1 spsk. vaniljepulver (dette giver en god smag og gør at man skal bruge endnu mindre sukker end ellers), 100 gr. flormelis og saft fra en citron. (Hvis ikke stevia haves, kan man tilføje ca. 100 gr. ekstra sukker, når man koger rabarber og jordbær)
Kog rabarber, jordbær, vanilje, sukker, stevia, citron skal, vaniljepulver og lidt vand op i en gryde. Når det hele er blødt efter 5-10 minutters kogning, skal det blendes.
Man kan nu lade ”grøden” afkøle natten over, eller bare mens man pisker æggehviderne stive med flormelissen. Dette gøres på følgende måde: pisk hviderne helt stive, så du tør vende skålen over dit hoved. Tilføj derefter flormelissen lidt efter lidt, mens du pisker.
Rør ”jordbærrabarber grøden” forsigtigt sammen med halvdelen de piskede hvider og hæld det forsigtigt i en ismaskine. Kør maskinen i ca. tre kvarter. Derefter røres nu resten af de piskede hvider i. Grunden til dette er, at der i de fleste ismaskiner ”kun” er plads til lidt over en liter is, men at denne portion giver ca. 1,5 liter is.
Nu skal isen fryses i en fryser til den er iskold. Det tager omkring 7-8 timer vil jeg tro. Man kan også spise den med det samme, men den har konsistens som en smoothie.
Ingen ismaskine?
Hvis du ingen ismaskine har, kan du hælde det hele i en skål. Blande hvider og ”grød” forsigtigt og putte det i fryseren. Derefter rør du i det hver halve til hele time, de første 3-4 timer. Jeg kan ikke love, at konsistensen bliver lige så god, som på ismaskine, men det burde være en okay konsistens.
God fornøjelse med den nu prisvindene opskrift.
Eva-Andrea
Den var god i isanretningen:)
SvarSletMaja