fredag den 12. august 2011

Krydret gedeostedip - mange formål!


Brug sensommer krydderurterne i den skønneste dip.

Cremet gedeost er en utrolig fantastisk ost. Den er frisk og cremet på engang. Hvis man hakker lidt krydderurter i, har man en skøn dip. Man kan bruge de urter man har ved hånden og elsker. Jeg bruger altid det, som lige kan klippe fra min have eller har på lagre tørret. Det er en god veninde af mig, som introducerede mig til cremet gedeost med krydderurter. Hun havde smagt det i Sverige og konkluderet, at det blev man nød til at prøve igen, da hun kom hjem. Cremet gedeost er ikke helt billigt i Danmark. Tilgengæld skal man ikke bruge så meget af den, når den skal fungere som dip.

Opskrift

Cremet gedeost, friske krydderurter(rosmarin, purløg, persille, basilikum eller/og chili), agurker og/eller gulerødder.

Hak krydderurterne og rør osten op med dem. Skær grøntsagerne i stænger. Nu er du klar med en lille snack eller enkel forret. Grønsagsstængerne dyppes bare i dippen og gnaskes i sig.

Man kan også bruge andre slags grøntsager til at dyppe med. Hvis man i stedet har nogle skriver franskbrød ved hånden, kan de også bruges. Rist dem og smør dippen på. Eller smør dippen på brødet og put det ovnen, indtil osten har fået et gyldent skær.

God fornøjelse med de cremede herligheder.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar