-Lidt men godt
Jeg er jo inde i en madtærtepassion i øjeblikket. Jeg prøver noget nyt hele tiden. Jeg har nu fundet ud af endnu en glæde ved madtærter. Man kan strække en rigtig dejlig, men dyr råvare til flere dage eller flere personer. Og da det jo er svampesæson, så er der mange delikate, men kostbare svampe i butikkerne for tiden. Jeg købte 300 gr. dejlige friske østershatte, som kostede 10 kr. pr. 100 gr. så det er en dyr erfarer. Men jeg kunne få svampene til, at strække til en 4 personers tærte. Og så er det pludseligt ikke så dyrt og man føler, at man har fået smagt lidt af efterårets lækkerier.
Opskrift
300 gr. østershatte, 1 stort løg, citronsaft fra en halv citron, salt, fedtstof, 3 plader filodej(man kan også bruge en mørdej eller et tyndt lag pizzadej(så skal det bare forbages)), 1 dl. mælk, 4 æg stødt peber efter smag.
Pil og hak løget. Put fedtstoffet(ca. 1 spsk.) på panden og tænd for høj varme. Put løget på panden og mens løgene svitser, rives østershattene i mindre stykker. Efter ca. 5 minutter tilføjes svampene. Skru ned til middelvarme og pres en halv citron over svampene. Svampene skal have ca. 5 minutter. Imens klargøres fadet til tærten. Læg et lag bagepapir i bunden og ovenpå tre lag filodej. Pisk æggene, mælken og den stødte peber. Massen kan godt tage en hel del peber. Hæld æggemassen i fadet og læg de stegte svampe oveni.
Nu skal det hele i ovnen i 45 minutter ved 175 grader.
Tærten kan serveres med brød og en enkel tomatsalat til. Men man bestemmer jo selv.
God fornøjelse med madtærten og efterårets svampe.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar