lørdag den 19. november 2011

Annas løgrelish

-I love relish

Jeg har prøvet at lave en del chutneyer og relisher i min ”sylte karriere” . Men jeg har aldrig rigtig kunne finde den rigtige opskrift, der var altid for meget eddike i eller for meget ingefær.  I denne uge fik jeg en gavekurv foræret og her var bl.a. to fantastiske relisher. De havde den perfekte balance af krydderier og den perfekte sur/sød balance. Så nu vil jeg give jer, den fantastiske opskrift på løgrelish, jeg fik nemlig opskriften af gavekurve-giveren. Jeg har ændret lidt på opskriften, for jeg ville gerne have lidt mere farve i relishen.

Opskrift

Denne opskrift giver ca. 7 små glas(af ca. 150 gr.).

8-9 lyse løg, 4-5 rødløg, 3 lyse porrer ender, 2 peberfrugter, 1 ½ lagereddike, 2 store spsk. sukker, 1 tsk. sorte peberkorn, chili efter smag(jeg synes 2 mellemstærke chilier), 1 tsk. salt, 1 stor spsk. rosmarin og 2 tsk. tørret timian.

Skræl alle løgene, skær enderne af porrerne og vask dem og vask peberfrugterne. Hak løgene i tern(eller i tynde skiver hvis man foretrækker det) og hak peberfrugten i små tern.

Man kan gemme relishen ret længe og den kan eksempelvis puttes i en gavekurv til jul. Gavekurve er noget, de fleste bliver glade for. Man finder sig en kurv og putter nogle glas marmelader(se opskrifter her på bloggen) og relisher i og måske en balsamicosirup(se blog) eller en frugtlikør(f.eks. brombær eller blomme, se opskrifter her på bloggen) eller to i og vupti, så har man en skøn og personlig gave. Man kan have laves de forskellige marmelader og lignede løbende, og så skal de bare tages ned fra hylden, når julen står for døren.

Relishen kan selvfølgelig også spises med det samme, måske på brød med en god spegepølse på toppen, til en karryret, til en god pølse eller i en burger, der er mange muligheder.

God fornøjelse med relish lækkerierne.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar