-godt til den lille sult
Jeg er et menneske, som prøver at leve sundt, men også får en trang til noget sødt. Jeg prøver dog at holde mig til noget sødt sundt. Derfor bliver det ofte til ”noget med frugt”.
Denne lille ret er et godt lille mellemmåltid. Det er ikke et vildt og meget kompliceret måltid, men det er et måltid som falder på det rette sted, når man har brug for noget sødt, lækkert og lidt ekstra.
Opskrift
Denne opskrift er uden mængde angivelse, da det er op til den lille sult hvor meget.
Blåbær(gerne optørret), jordbær-rabarber marmelade(se opskrift her på bloggen) og kærnemælk eller græsk yoghurt.
Tag en lille skål frem eller eventuelt et dessertglas(det må jo godt se lidt godt ud), læg yoghurten i med en ske, optø blåbærrene ved at læg dem i en kop og hæld kogende vand over dem, lad dem stå ca. 2 minutter. Hæld nu vandet fra og læg bærrene ovenpå yoghurten og læg nu øverste en spiseske marmelade. Hvis du bruger kærnemælk, hældes det over bærrene, før marmeladen tilføjes.
Dette er en lille snack, som tager den lille sult ved at give velsmag, protein, fylde og kulhydrat.
God fornøjelse med den lille snack.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar