-Weekendtur med super mad
Jeg har i denne weekend været i sommerhus med en af mine gode veninder. Hun har et lille hus i noget der minder om en nåletræsskov nær vandet. Det var en skøn og afslappende tur, som endte med vi fik arbejdet lidt på vores universitetsopgave, snakket en masse, gået tur i klitterne, lavet super mad, mediteret og reflekteret foran pejsen.
Vi fik lavet en gang skønne gulerodsboller, som fik ben at gå på til frokost og morgenmad. De fik selskab af gedeost, manchego ost og løgrelish. Det var super lækkert og føltes som en total luksus frokost.
Der blev pillet en clementiner og lavet banansmoothies til morgenmad. Smoothiesene var ret hurtige at blende sammen og rigtig dejlige i smagen.
Opskrift på banansmoothies
Dette er til to personer.
3 bananer, 2 dl. mælk, 2 dl. neutral smagende yoghurt, 1 tsk. vaniljepulver og saften fra en halv citron.
Banansmoothiesene på morgenbordet |
Pil bananerne og put dem i blenderne sammen med vaniljen. Det skal blendes godt igennem, før der tilføjes væske. Når det er blevet en lind masse, tilføjes mælken lidt ad gangen og derefter yoghurten og citronsaften.
Nu har du en dejlig friskt og sød banansmoothies, som smager som det rene slik, men som er ret sund.
Jeg synes, at smoothien skal serveret i høje glas, for så ser det lidt mere eksklusivt og bedre ud.
God fornøjelse med smoothien.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar