onsdag den 16. januar 2013

Citronkylling og citronkartofler


- græske klassikere


Jeg elsker græsk mad og jeg elsker Grækenland. Jeg har altid elsket de græske ovnstegte kartofler, for de har bare de bedste krydringer. De har en helt speciel citronsmag, som gør at de er to die for. Jeg har længe ledt efter en opskrift på disse kartofler og nu er den fundet. Det viser sig, at være utrolig enkelt, kartoflerne skal bare have en masse citronskiver. Her skal dog bruges økologiske citroner, for de skal ligge op af kartoflerne med skal og det hele. I Rema 1000 har de ret billige og altid friske økologiske citroner. Så det behøves ikke være så dyrt.

Kyllingen skal også gerne være økologisk for dyrets skyld og de fås på tilbud til en hundredemand i Rema lige nu.


Opskrift på citronkylling og citronkartofler
Dette er en opskrift til mindst 4 personer.


1 kylling, 3 øko citroner, oregano, 800 gram kartofler(kunne være Gram slot øko kartofler, de er gode og på tilbud i Rema i denne uge), salt, andefedt(Jeg har gemt fedt fra juleænderne i et sylteglas) eller olivenolie.

Skær kyllingen ud gerne med en fjerkræssaks eller en god kødkniv. Skær kyllingen i ca. 8 stykker. Læg stykkerne i et stort ildfast fad. Fadet kunne også være en en bradepande. Vask kartoflerne og skær dem i både. Læg dem rundt om kyllingen, skær citronerne i tynde både og fordel dem på kartoflerne og et par skiver på kyllingen. Drys med oregano, salt og hæld olie over. Vend det hele rundt og put det i en varm ovn ved 200 grader varmluftsovn i ca. 40 minutter. Vend gerne hele molevitten rundt undervejs.


Nu har man nogle kartofler som smager helt vidunderligt af citroner. Det har en helt bestemt smag, som tager mig tilbage til utallige middag nydt på græske tavernaer. Kyllingen er også fantastisk, men på en måde er kartoflerne kongen i denne ret. Citronerne er også utroligt gode, men stadig skarpe i smagen, så tag små bider.


Jeg serverede tzatiki, syltede chilier og agurkeskiver til. Men det kan man jo gøre som man vil. Men hvis man servere agurker til, så skal d være økologiske i øjeblikket. For det er de eneste agurker som smager af noget i januar måned. (De fås på tilbud i Rema i denne uge.)


God fornøjelse med citronkyllingen og citronkartofler.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar