søndag den 3. februar 2013

Chilirapport


- vindueskarmenspirer

I Min vindueskarm er der forårsstemning. De første tomatspirer er så småt i gang med at danne de første blade efter kimbladene.
Chilierne er også begyndt at spirer, nogle allerede efter 6-7 dage, andre lader vente på sig. Men nogle chilisorter lader vente på sig. Der kan godt gå op til tre uger før de kommer op.
Hvert år er spørgsmålet altid hvor mange frø man skal så, for at få en chiliplante per sort. Min erfaring fortæller mig, at 4 frø er rigeligt. Selv med en dårlig spiringsprocent og uheld under planteudviklingen, burde det være nok. De fleste chilifrø har ret god spiringsprocent, men på trods af det er det oftest standard at få 10 frø med per pakke. Men hvis man ender med for mange chiliplanter, må man jo give nogle af planterne væk.

Chilierne
De chilier som er spiret er: goats weed, espelette, cheiro goies og aji benito.
Goats weed skulle være en sjælden form for chili som stammer fra bjergene i Venezuela. Planten skulle få en lodden overfladen, så den skulle blive sølvagtig i overfladen. Planten kan blive ret høj og er kuldetolerant. Dens frugter skulle blive sorte og røde.
Espelette skulle give kødfulde frugter, der er 6-7 cm lange, smage af æble og radiser, modne tidligt og være meget udbytterig.
Cheiro goias er fra Sydamerika, der kan blive op til en meter, sætter mange frugter, der tåler kulde og som har en saltet smag.
Aji benito er en klassisker i mit drivhus. Den er middel stærk med en frugtagtig smag. Det er en god stabil plante med et godt udbytte og den holder sig ind til den får frost.
Jeg håber resten snart kommer op, for skal det nok ende godt i mit drivhus.

God fornøjelse med jeres egne chilispirer derude.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar