mandag den 25. februar 2013

Laks, østersovs og rejer


 
-en god pakkeløsning

Nogle gange skal maden gå hurtig og så er bagte retter en perfekt løsning. Bagt fisk er noget af det letteste og lækreste. Det kan tilberedes på et hav af måder. Om sommeren er det skønt med friske urter fra haven og om vinteren kan man pippe fisken lidt op med en skud østersovs eller sojasovs. Revet citrusskal og saft er en vinder året rundt.
Opskrift på bagt laks


Dette er en opskrift til 2 personer, men det kan let dobles op.


2 stykker laks(på tilbud i Rema i denne uge), østerssovs, friske rejer(fås til tilbudspris i denne uge), 1 økologisk citron(skalen skal bruges), sesamfrø, eventuelt tigerrejer(helst frosne, så stege tiden passer med laksen) og eventuelt chilisovs.


Tag to stykke bagepapir, læg laksen på, put østerssovs på laksen, tilføj tigerrejerne, tilføj også citronskalen og citronsaften fra en halv citron. Fold nu bagepapiret rundt om så laksen er pakket ind som en julegave. Pakken skal have ca. 20 minutter ved 175 grader i en varmluftsovn.


Grønsager i fiskepakken

Man kan pakke lidt grønsager med i fiskepakken. Det kan være forårsløg, svampe eller peberfrugt. Det skal helst være grønsager som ikke skal have for lang tilberedningstid. For fisk i ovnen skal typisk have omkring 20 minutter.

Nu pakkes fisken op og et stykke fisk og nogle bagte tigerrejer placeres på hver tallerken. Tilføj lidt friske rejer på toppen.


Vi serverede gnocchi(de er på tilbud til en femer senere på ugen i Rema) til og det var ret godt. Men ris eller kartofler ville også være godt. En grøn salat med en olie-eddikedressing er også passende til.


God fornøjelse med den bagte laks med østerssovs.


Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar