-gør
frokosten lidt bedre
Jeg
var på indkøb i dag og købte noget dejligt økologisk
fuldkornsmel. Posen gik desværre i stykker, så jeg brugte melet med
det samme, i stedet for at begynde at pakke det ind i en ny pose.
Melet endte sine dage som et dejligt madbrød med tomat. Det er
intens i smagen og meget anvendeligt til en god hverdagsfrokost. Så
bag det i dag og vær klar til ugens frokoster. Dejen skal kun hæve
20 minutter på køkkenbordet.
Opskrift
på tomatbrød
1
dåse flådede tomater, 25 gram gær, 1 kilo fuldkornsmel(det kunne være Gram slot mel, som kan købes i Rema), 1 spsk. Salt, 1 stor spsk. oregano, vand(så man får en god
dej konsistens, så dejen kan formes til boller), 1 stor spsk.
tomatpesto og eventuelt chili eller frisk rosmarin.
Hak
tomaterne i mindre stykker. Bland tomatjuicen med gær, salt,
oregano, de hakkede tomater og tilføj en tomatdåse med vand. Rør
det rundt og tilføj tomatpestoen. Når det hele er opløst. Tilføj
melet og ælt det godt sammen. Om nødvendigt tilføjes lidt ekstra
vand. Lad det hæve på et bord et lunt sted 20-30 minutter.
Nu
skal det dejen formes til boller. Inden i hver bolle ligges lidt
frisk rosmarin eller et stykke chili. Form bollen rundt om dette. Læg
bollerne på bagepapir på en bageplade. Put bollerne ind i ovnen ved
200 grader. De skal have omkring 20 minutter.
Når
bollerne er kølet ned, skal de pakkes ind og puttes i køleskabet,
der holder de sig bedst.
God
fornøjelse med bollerne.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar