onsdag den 15. maj 2013

Madeventyr i Petra


-Ø eatery er det helt nye

Utroligt smukke farver
Så velkendt og samtidig så græsk, sådan er det nye sted i Petra på Lesbos. Jeg er en uge i Petra for at skrive. Jeg har været her i Petra en del gange og i løbet af vinteren er der åbnet en ny restaurant, som er dansk ejet. Det danske par Søren og Lea har gjort stedet klar i løbet af vinteren og åbnede i sidste uge.

Stedet skiller sig ud fra de andre restauranter. Stilen er country living med rustikke stenvægge indendørs, træmøbler udenfor med lyserøde roser og elegant gammeldags poselæn på bordene.

Menuen er enkel og varierer fra dag til dag. De har masser af friske råvarer i maden og mindre olie en det typisk græske. Sagt på en anden måde, det er lige min smag.

...og utrolige mængder..
Jeg var forbi mandag til et glas af husets vin, det er det bedste husets vin jeg har fået i Grækenland. Så i går skulle jeg spise der.

Jeg fik tunbøf med let stegte grønsager. Det var en ordentlig portion, men det var ikke nok. Dertil hørte oliventapanade(hjemmerørt), brød(med en god skorpe og noget af det bedste brød der fås i
Grækenland) og en økologisk lokal oliven olie. Jo mæt det bliver man der. Nogle af de andre gæster var så glade for brødet, at de skulle have resten af kuvertbrødet med hjem til næste dags morgenmad.

Så smukke vinglas ses sjældent på disse kanter..
Der er hovedretter er i den sunde ende, dog der er også hjemmelavede pomfritter og mayonnaise. Så der burde være noget til enhver smag.

Men der er også desserter, der får bukserne til at stramme. Hvad med hjemmelavet chokolademousse eller æblekage med flødeskum?

Vinene er fra forskellige lande. Jeg smagte et glas af en græsk hvidvin fra Lesbos. Den var utrolig dejlig. Citrusagtig men ikke for syrlig i smagen. Det er en rigtig god sommeraftenvin.

Hvis der skulle komme en kold vind klares det med et IKEA-tæppe, så man føler sig hjemme i Danmark på en varm sommeraften og med en overordentlig god havudsigt.

Det er alt i alt en rigtig god madoplevelse, at spise på Ø eatery. Det er smukke omgivelser, gode råvarer, men man skal ikke forvente traditionel græsk mad. Men det fås også i rigelige mængder andre steder i Petra og omegn. Her kan nævnes Sea restaurant som ligger længere nede af "strand-vejen" i Petra og Womens cooperative, som ligger oppe på første sal midt på byens torv. Ø eatery ligger ligeledes på byens torv og er let at genkende med den skandinavisk stil.

God fornøjelse med restaurant-besøgene næste gang du er i Petra- på Lesbos.

Eva-Andrea

2 kommentarer:

  1. tak for info om det danske islæt i Petra. Jeg har selv hus i Plomari, men besøger ofte Petra og har haft gode oplevelser på restaurant Thalassa, der tidligere lå i Petri med udsigt over Petra.
    Jeg skal prøve Ø eatery i juli, når vi igen gæster øen.
    / Lars

    SvarSlet
  2. Hej Lars
    Det lyder dejligt med et hus i Plomari, der er vist en del danskere som har hus i den by. Thalassa er også et fantastisk spisested med skøn græsk mad, ejeren Maria er også mægtig sød.
    Men prøv Ø eatery det vil du ikke fortryde, Søren og Lea der har stedet er rigtig søde og der er endda live afslappende musik nu og da.
    Hav en god tur i juli.
    Eva-Andrea

    SvarSlet