torsdag den 30. maj 2013

Asparges-sandwich


Det er ren forsommer

Asparges er noget af det første man kan plukke i køkkenhaven og de fås også i butikkerne nu. Asparges er en delikatesse efter min mening. Så de skal anvendes her, der og alle vegne. I denne uge kan de fås på tilbud i rema 1000 og så er det bare om at slog til. 

Opskrift på aspargessandwich

Dette er til to pitabrød.

To pitabrød gerne fuldkorns(dem har de altid i rema og de har en god smag), et bundt asparges, saga brie eller en frisk ost, feta, salat, koriander, purløg, oliven olie, eddike, honning, salt og peber. 
Sat en gryde vand til at koge og put salt i. Tag enderne af aspargesene og sæt brødene til at riste. Bland en dressing af honning, olie, eddike, salt og peber. Vask salaten, klip krydderurterne op og vend den i dressingen. Hvis man har nogle purløg som blomstre ser det kønt ud, at have dem med i salaten. Kog aspargesene omkring 5 minutter. Skær brødene op og smør dem med ost i den ene side, læg de kogte asparges ovenpå, derefter salaten og smulret feta. Nu lukkes sandwichen, får et tryk og er klar til at blive spist. 
Det er en sandwich man kan variere på flere måder f.eks. med sprød bacon eller parmaskinke eller smilende æg.

God fornøjelse med asparges-sæsonen.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar