onsdag den 26. marts 2014

”My greek island home”


-en bog om livet på Lesvos 



Dette er en bog, som får en til at falde i staver, man er opslugt, man er mentalt ude på en rejse. Man er på den græske ø Lesvos for en stund, man kan mærke alle duftende af vilde blomster, fra køkkener i de smalle gader og den salte duft fra havet. Smagende af Lesvos indfinder sig på ens tunge: fyldte tomater med græsk mynte, meget mør lam i tomat, grillede fisk, gryderretter med kanel og en kold hvidløgsstærk tzatziki. Man er der og man er i særdeles godt selskab. Clair Lloyds har skrevet denne bog, fordi hun ikke kunne lade være, det er en kærlighedserklæring til hendes nye hjem på Lesvos. 

Sådan ser den ud
Man bliver som læser ført rundt blandt Claires venner, veninder og nye naboer i den landsby, som hun bor i på nordkysten af Lesvos. Man får beretningen om, hvordan hun endte på Lesvos, man får historierne om, hvordan hendes lille familie er faldet til, hvordan hendes mand i foråret er på jagt efter vilde asparges og man får endda et par opskrifter med. Alt dette er følges ad af skønne fotos Claire har taget af livet og folkene. Det er hendes synsvinkel, så man ser ikke hende på mange fotos, men de nære ting og oplevelser på Lesvos. 

Hvis man er Grækenland-glad eller lider man ligefrem af ”Lesvos-fititis”, så er dette bogen. Dette er bogen, som kan holde dig med selskab en mørk januaraften på sofaen. Det er bogen, som få dig til at til at trykke "køb" af din næste flyvebillet derned. Lige der midt på sofaen, kan du mærke stemningen af en sen doven eftermiddag på et græsk torv, sive ud af bogens sider. 

Det er endda en bog som er lækker, at have i hånden. Man kan mærke indbindingens bølgemønsteret med fingrene og siderne er lavet af tykt godt papir. Bogen er derfor en tung sag, man får virkelig nogle
kilogram-bog for pengene. Jeg kan kun anbefale denne bog på alle måder og jeg lover, man bliver i godt humør af bogen.

God fornøjelse med " My greek island home" af Claire Lloyds. Den kan købes f.eks. her: http://www.amazon.com/Greek-Island-Home-Claire-Lloyd/dp/1921382589  eller her: http://www.booktopia.com.au/my-greek-island-home-claire-lloyd/prod9781921382581.html.

Hvis man vil vide mere om Claire Lloydes univers og vil du længes efter livet på Lesvos, så kan man læse mere lige her: http://clairelloyd.com/  , http://clairelloydloves.com/  og http://clairelloyd.com/guesthouse/ Det er smukke hjemmeside med stemning, opskrifter og årstidernes skriften på Lesvos.

Eva -Andrea

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar