onsdag den 5. marts 2014

Tomaterne spirer alle sammen

 -hjemmehøstede frø rykker

Jeg har været væk et par dage fra min vindueskarm og imens er de første 15 tomatfrø spiret. Flere af squashspirende er eksploderet og blevet 20-30 cm. lange. Det er som om de er tryllet op ad jorden. Squash spirende har også udviklet de første spæde blade. Det er virkelig hurtigt.
Tomatspirende kommer fra frø, som jeg selv har høstet. Det har jeg ikke gjort før med tomatfrø. Men det fungere virkelig godt. De spirer endnu bedre, end nogen tomatfrø jeg har købt. Så det kan anbefales og det er billigere end at købe frø. Man skal være opmærksom på, at sorten skal kunne vokse godt i et drivhus i Danmark. Derudover skal det jo være en tomat, som smager skønt og man gider spise mange af. Det er ikke så svært, men det kræver tålmodighed.

Behøves jeg at sige, at hvis der er nogen som mangler nogle dejlige tomatplanter,
har jeg rigeligt.

God fornøjelse med jeres egne spiringsprojekter.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar