Tilberedning af mad i gløder og sand |
Det lyder som et eventyr, men den er god nok. Beduinmiddag indbefatter lam stegt i en særlig grill faktisk et grilstativ, der er inde i en metal cylinder som er gravet en meter ned i sandet. På grill stativets nederste hylde ligger lammekøllerne skulder ved skulder, øverst ligger kartoflerne. Ved tilberedningen sænkes stakittet ned i metalcylinderen, hvor der forinden ligger et godt lag kul. Når stativet er hejst ned, lægges der låg på cylinderen og herefter dækkes den med et tæppe. Så skovles der sand på og så meget så det bliver en pyramide oven på. Sådanstår det i tre timer. Herefter skovles sandet bort, tæppet fjernes, så låget og den færdige steg m.m. kan hejses op. Kødet var meget mørt og lækkert, som smør. Salt bruger man faktisk ikke i maden her! Vil man have salt må man spise labneh, som er saltede oste, der minder lidt om
feta. Maden er mild i sma gen og der er mange grøntsager. I går var der ti slags tilbehør og brød til lammet. Der var labneh, som er en slags drænet yoghurt med lidt krydderidrys, hummus, baba ghanouj dvs. en dip af aubergine indmad m.m. (min favorit), kikærtersalat, bønnesalat af hvide og sorte bønner, blandet salat med hvidkål, tomat og agurk, rødkålsalat m.m. Brødet var khubez altså flade runde brød.Efter maden en kage med smag af appelsin, kokos og honning. Vi drak vand og sødet krydret te til maden. Teen er et kapitel for sig. Den er mørk og består et sort te samt en krydderblanding med timiannoter og noter i retning af parfume, dogsvagt -meget lækker smag. Dette skal man prøve. Maden smagte helt fantastisk, og sulten var stor efter en dag i ørkenen, der bl.a. indebar, at bestige et bjerg påbare tæer, og det var dækket af dybt sand. Wadi Rum er ikke alene naturreservat. I 1917 udsprang den arabiske revolution netop herfra, og ude i denne ørken er derhugget et billede af Lawrence og Arabia. Når man spiser i en ørken og ser på stjernehimlen oven over, så falder der en særlig rå over en. Man kan jo selv lave en grill magen til i Danmark nede ved stranden, det kræver blot en tegning og en god smed.
Fra jeres udsendte i Jordan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar