-Lad ”plante-eventyret” begynde
Dette er deres logo. |
Dette er en forening man kun kan være
begejstret for, hvis man er glad for specielle planter og frø. Hvis
man gerne vil være med til at bevare biodiversiteten, elsker gamle
sorter eller gerne vil prøve en ny plante, som man aldrig har hørt
om før, så er Frøsamlerne stedet. Lyder det interessant? så meld
dig ind i frøsamlerne, som jeg lige har på www.froesamlerne.dk
Frøsamlerne er en 27 år gammel
forening med 450 medlemmer, og i medlemmernes haver er der en
”græsrodsbank” af gamle og sjældne frø.
Foreningen har til formål, at bevare
genetisk materiale indenfor planter, som dyrkes i køkkenhaver,
nyttehave og landbrug. Man dyrker, samler og deler gamle og sjældne
plantesorter.
Jeg er lige blevet medlem til 200
kroner og de første sjældne og gamle frø ,skulle være på vej i
posten. Jeg glæder mig sådan, det bliver så spændende, at åbne
posten de næste dage og spændingen varer resten af sæsonen i
haven.
Jeg vil holde jer opdateret her på
bloggen, om planterne som ender i min have.
God fornøjelse med alle de sjældne og
spændende sorter.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar