I går var jeg jo til Sankt Hans aften middag med nogle gode venner. Vi fik en dejlig sommer middag med grillet fisk, hylle kylle(opskrift på siden), en sommer kartoffelsalat(se opskrift på siden), brød, aioli, for-middag- snacks og jordbær med hyldeblomstsirup til dessert.
Det var en aften, som rigtig hyggelig og så her er en foto rapportage fra aftenen. Vi sad ude i min venindes mors have og hun har den skønneste lille have. Hun kan virkelig få det meste ud af det mindste. Så lad billederne være til inspiration til andre med små haver.
Her ser man ”udsigten” fra terrassen. En have som har taget inspiration fra japanske haver og som er gjort haven ekstra flot med en bænk og en statue.
En flot frugt. |
Man kunne også bruge nogle muslingeskaler, hvis det var det man havde ved hånden.
I min venindes mors vindueskarm er der en lille ”chilihave”. Alle chilierne er selvdyrkede i vinters. Nu er de kæmpe store og fylder godt i vindueskarmen. Der er omkring 5 planter og der er rigeligt til resten af sommeren. Chilierne er i forskellige farver, slags og styrker. Så er der lidt at vælge i mellem. Der er sikkert også nok frugter til, at man gemme nogle til vinteren. Den letteste måde at gemme chilier på, er ved at fryse dem. Hvis de bliver tørret kan de let blive rødne. Chilierne kan selvfølgelig også syltes.
Her ses den største chili. |
Nogle af de lækre frugter. |
To store christmas chilier. |
På terrassen er der et lille bed flydt med dejlige sprudlende krydderurter. Selvom det er et lille bed, har det et stort udbytte til sommerens middage.
Et overfyldt krydderurte bed. |
Dette blev vores Sankt Hans middagsbord. Meget sommerligt dekoreret og med boblende vin og saft.
Dette var de lækre grillede fisk. Den grillede smag, kan gøre enhver fisk utrolig lækker.
Her ser man hylle kyllen og citronerne som får de sidste par minutter på grillen. Citroner bliver søde, når de bliver bliver varmet igennem på grillen. Så prøv at smag en helt ny side af citronerne.
Her er en lille men meget sommerlig dessert. Det er jordbær med hjemmelavet hyldeblomstsirup hen over. Jeg synes, at det var en bedre kombination end jordbær og chokolade. Så prøv det, hvis du mangler en let og hurtig dessert. Man kan købe hyldesaft og koge det ind, så man ender med en sirup.
Hvis du ikke synes, at siruppen bliver tyk nok tilføjer du bare mere sukker under kogningen. Men rør aldrig i det. Lad blandingen selv opløse sukkeret.
Håber billederne af maden, haven og planterne kan inspirere.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar