søndag den 19. juni 2011

store lasagnedag


I dag er vejret ikke lige frem grillvejr, så jeg måtte finde på noget andet. Så derfor blev det store lasagne dag. Jeg elsker bare lasagne, det er en ret jeg kunne spise hverdag eller der omkring. Den sprøde top, det cremede fyld og de bløde pasta plader. Det er bare en super lækker kombination.

Mange synes det er besværligt at lave lasagne, men det behøves det ikke, at være. Man kan lave en stor portion kødsovs dagen før (f.eks. en søndag, hvor man har tid) spise pasta sammen med sovsen første dag. Anden dagen skal man have nogle pastaplader og bechamelsovs parat. Man kan købe bechamelsovsen færdiglavet og så er det bare at lægge det hele i lag og vupti, så har man middag til endnu flere dage. Hvis man så endda servere grønsalat og brød til, så er der pludselig mad til mange mennesker.

Opskrift

Dette er en opskrift til 6-8 personer, men kan let enten gange op eller ned, til det antal man skal bruge.

Kød/grøntsagssovs

Kødsovs kan laves på mange måder, jeg foretrækker, at der er mange grøntsager i. Det kan du jo gøre, som du vil.

7 gulerødder(gerne økologiske, for man kan smage forskel på økologiske og ikke økologiske gulerødder), 3-4 løg, 2 fed hvidløg, 2 dåser hakkede tomater, 1 squash, 600 gr. hakket oksekød, cayenne peber, 3 spsk. tørret oregano, 1-2 spsk. oliven olie, salt og peber efter smag.

Hak grøntsagerne og hvidløget. Put olie i en stor gryde, tænd op under den og put kødet i. Når det er brunet tilføjes grøntsagerne. Rør nu det hele rundt og lad det stege igennem. Når grøntsagerne er blevet let bløde, tilføjes tomaterne og man lader det koge omkring et kvarter.

Bechamelsovs

30-40 gr. smør, 5 store spsk. sigtet mel(altså sigtet igennem en si), 1 liter mælk og revet muskat efter smag.

Hvis man ikke vil købe denne sovs, så er her en opskrift. Put smørret i en stor gryde, tænd for varmen og når det er smeltet røres den første spsk. mel i. Tilføj nu ca. 1 dl. mælk. Pisk det ind i melet og smørret. Sig nu mere mel ned i blanding og hæld mere mælk i skiftevis. Du skal piske alt hvad du har lært ind i mellem. Når det hele er blandet i, skal det hele koge op, imens man pisker.

Læg lagene

Om bunden i fadet skal smøres med smør, eller beklædes med et lag kødsovs eller bechamelsovs er en smagssag. Jeg plejer, at have enten et lag kødsovs eller bechamelsovs nederst, derpå plader, kødsovs og bechamelsovs, sådan bliver man ved indtil fadet er næsten fuldt. Øverst skal det være bechamelsovs direkte på pladerne. Derpå kan man rive lidt parmesan ost eller mozeralla, men osten kan sagtens undlades, hvis man skal have nogle ostehadere til middag.

Nu skal fadet i ovnen ca. 30 minutter ved 200 grader. Jeg er begyndt at lave store portioner lasagne i engangs fade. Så fryser jeg dem. Derved har jeg, et lækkert måltids mad en aften, hvor jeg ikke har tiden.

God fornøjelse med den store lasagne middagen.

Eva-Andrea


Ingen kommentarer:

Send en kommentar