lørdag den 9. juli 2011

Fyldte tomater og kødboller i tomatsovs

6. dag i min tomat og oste uge

Venindemiddagen i går var dødhyggelig og det var dejligt at spise kødboller i tomatsovs, fyldte tomater og rispilaf.  Vi fik også en græsk salat til. Der var friske, kogte, bagte, mosede, hakkede og hele tomater. Det var så skønt, at få tomater på så mange måder. Jeg brugte tomater af alle mulige slags, som passede til den enkle ret. Til salaten brugte jeg mellemstore blommetomater. Til rispilafen brugte jeg små flaske tomater. Til tomatsovsen brugte jeg store blommetomater, store runde tomater og en dåse flåede tomater. Til de fyldte tomater brugte jeg nogle store rulle tomater uden navn. Tomaterne passede præcist til det, de skulle bruges til. Prøv selv at lave en sådan middag, hvor man nyder tomatens mangfoldighed og smag.

Opskrift på fyldte tomater

Denne opskrift giver 5 store fyldte tomater.

2 dl. ukogte ris, 4 dl. vand, oksekød bouillonterningen, 1 løg, 3 fed hvidløg, 4 spsk. rosiner, salt, peber, sukker, 3 spsk. oliven olie.

Skær toppene af tomaterne. Skær indmaden ud og prøv at lade være med lave huller igennem skinnet på tomaten. Gem tomatindmaden, men smid toppen ud. Kog risen ca. 12 minutter over lav varme med de 4 dl. vand og bouillonterningen. Imens hakker man tomatindmaden, løg, hvidløg og rosinerne. Steg løg, hvidløg, rosiner og tomatindmaden i en lille gryde over høj varme. Krydre med salt, peber og sukkeret. Når det er kogt ind og har taget farve, tages det af ilden.   

Bland nu de kogte ris og krydderblandingen. Fyld det i de udhulede tomater. Stil de fyldte tomater i et ildfast fad, hæld nogle dråber oliven olie over hver tomat og put dem i ovnen. De skal have ca. 35 minutter ved 175 grader varmluftsovn. Nu er tomaterne klar til at blive nydt. Man kan drysse lidt revet parmesanost på toppen, efter de er færdige.

Opskrift på kødboller i tomatsovs

Denne portion er til ca. 4 personer.

Tomatsovsen lavede jeg på samme måde, som da jeg lavede tomatsuppe.(se opskrift på bloggen)

Kødboller: 500 gr. hakket kalv og svinekød 3-7 procent, 2 æggehvider(det er vigtigt ikke at bruge æggeblommerne, for så bliver kødbollerne hårde), 4 spsk. rasp, hakket chili(hvis man har friske chilier, er det at foretrække, men ellers kan man også bruge tørrede), 4 kviste frisk oregano(eller tørret), 1 tsk. salt, 2 fed hvidløg.

Hak hvidløget, oreganobladene og chilien. Jeg brugte en inca hot chili fra min plante i drivhuset. Jeg brugte en hel chili og det gav en fin styrke. Bland det med resten af ingredienserne og ælt farsen, som hvis du skulle ælte en dej. Det hele skal blandes godt sammen, før kødbollerne formes. Man kan jo selv bestemme, om man vil have store eller små kødboller. Jeg synes i øjeblikket, at det er lækrest med små kødboller.

Kødbollerne skal nu koges i kogende vand i en rigelig stor gryde. Afhængig af størrelsen på kødbollerne, skal de have 5-10 minutter.

Derefter fiskes de op igen og puttes ned i tomatsovsen, hvor de koger med ca. 5 minutter. Nu er retten klar til at blive spist med glæde. Man kan spise det med rispilaf til, som vi gjorde eller med pasta til, som lady og vagabonden gjorde.

God fornøjelse i tomathimlen.

Eva-Andrea

6 kommentarer:

  1. Du skulle prøve at koge bollerne i tomatsovsen i stedet for vand - alle de gode safter giver en ekstra lækker smag :-) Bare husk, at det kun må småsimre, så bollerne ikke smulrer ...

    /B

    SvarSlet
  2. arrgghh makes me hungry! :)

    SvarSlet
  3. Hej B

    Tak for tippet, men har prøvet det og synes faktisk at jeg bedre kan lide, at sovs og kødboller tilbredes hvert for sig og først blandes sammen lige før servering.

    Eva-Andrea

    SvarSlet
  4. Hej Eva trio

    I hope so, det smagte i hvert fald rigtig rigtig godt. De fyldte tomater er faktisk bedst på anden dagen.

    Eva-Andrea

    SvarSlet
  5. flot fad Jeg håber, jeg kan gøre dem:)

    SvarSlet
  6. Hej

    Jo altså i hvert fald er det sådan, at alle de gange jeg har tilberedt kødboller, er de blevet gode. Så det er en let opskrift.

    De bedste hilsner

    Eva-Andrea

    SvarSlet