Her om foråret har jeg altid en oplevelse af at være lidt
forelsket. Det er i selve foråret. Det er dets dufte, grønne farver, folk
kommer ud og sidder står og hænger i parker, cafeer og gader.
Der er en pludselig en masse dejlige råvarer, lige til at
smide ind i køkkenet og nyder.
Purløg, nye kartofler
og rabarber
Purløg er en af de første forårsglæder. Det springer jo
nærmest op ad jorden, selvom foråret skulle være koldt og ruskende. Purløg er i
min verden lig dansk forår og sommer. Det skal klippes over omeletter, røræg,
nye kartofler og kartoffelsalat(se opskrift i tidligere indlæg). Det er en helt
fantastisk urt. Trods det har jeg ikke fået det i min nye nyttehave endnu. Men
det skal nok komme på et tidspunkt.
Rabarber, rabarber og
flere rabarbere
Til gengæld har jeg de vildeste rabarbere. De vokser som om
de fik pengene for det. Jeg har på lidt over to uger høstet 4 gange og de ser
ud til, at de nærmest synes, at jeg skulle tage mig lidt sammen og høste lidt
oftere.
Indtil videre har alle disse rabarber blevet rabarbergrød. Grøden
spiser jeg med græsk yoghurt, vaniljeyoghurt eller mælk. Det er et fantastisk
mellemmåltid eller del af den morgenmad. Jeg har revet citronskal ned i grøden
og det fungere bare godt. Senere på sommeren skal rabarberne også blive til
marmelade og saft. Men mere om det senere. Jeg bruger kunstig sukker og stavia(en
meget sød urt) i stedet for sukker, når jeg koger rabarber. Og det smager altså
rigtig godt alligevel.
Nye kartofler
Nye kartofler er noget af det absolut bedste, det slår gamle
gemmekartofler med mange længder. Når man smager en god ny kartoffel så bliver
man jo nærmest helt fornærmet over at gamle kedelige gemmekartofler også kalder
sig kartofler. Nye kartofler er dejlige kogte, som kartoffelmadder,
kartoffelsalat eller hvad man nu lige finder på.
Sidste år var mit debutår, som kartoffeldyrker. Det gik ret
godt og i år prøver jeg så igen ude i nyttehaverne. Så det er spændende at se,
hvordan det går.
Imellem rækkerne har jeg hørt man kan plante hestebønner. Så
det er jeg gået i krig med. Jeg har plantet to slags hestebønner og så må vi
se, hvad der vokser bedst og smager bedst.
God fornøjelse med jeres egen forhåbentlige fabelagtige
forår.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar