fredag den 4. maj 2012

Mælkebøtterabarbersirup

Siruppen foran nogle hveder...
-Så kan man smage på foråret.

Her i slut april start maj, der vælter det op af jorden med rabarber og mælkebøtter. Disse to planter kan man kombinere til en skønneste sirup, som kan bruges på yoghurt, frisk ost, is, desserter, frugtsalater eller hvad man nu lige kan finde på.

Sirup er super let at lave. Man skal bare have tålmodighed og lade det koge ind i fred, dog under overvågning, for det må absolut ikke brænde på.

Opskrift på mælkebøttesirup med rabarber

Ca. 12 stængler rabarber med en god rød farve, 1 liter vand, ca. 400 gr. sukker, 40-50 mælkebøtteblomster.

Vask rabarberne, hak dem i små stykker. Tag alle kronbladene fra blomsterne, man vil ikke have det grønne med, for det grønne er bittert. Bland rabarberstykker, kronblade og vand og lad det simre ca. 30 minutter. Vandet skulle gerne blive rødt og smukt under kogningen.

Efter kogningen skal man hælde hele molevitten over i et klæde som ligger i en passende størrelse si. Lad det bare dryppe af 30 minutter og pres det sidste ud. Hæld nu saften over i gryden igen og kog det med sukkeret. Lad det simre ca. 1 time. Men se på konsistensen og om den er tyk nok.

Man må endelig ikke røre i siruppen, før sukkeret er opløst.

Det er en meget smuk sirup, lyse rød og smuk. Man kan også blande den op med en tør måske lidt kedelig hvidvin. Så har man den perfekte sommerdrik. Det gode ved det er også at man drikker sig ud af sine ukrudtsproblemer. Det er jo ikke så galt endda.

God fornøjelse med mælkebøttesiruppen.

Eva-Andrea

6 kommentarer:

  1. Hvor fedt, den skal jeg prøve..
    Mangler bare et billede !

    SvarSlet
  2. Tak for det. Sikke et flot glas.
    Bruger du den til andet end til sommerdrinks ?

    SvarSlet
  3. Hej

    Ja altså jeg har brugt siruppen til gedeost på brød. Det var mægtig godt. Derudover har jeg brugt den til at hælde øver jordbær. Det var fantastisk og det fungere jo nok også på andet frugt...

    Eva-Andrea

    SvarSlet
  4. Så lærte man alligevel lidt nyt - at mælkebøtteblomster kan spises - inspirerende...
    Maja

    SvarSlet