Ukrudt
er gratis og fantastisk
Jeg og en veninde har ofte fredagsmiddage. På det
seneste er vi begyndt at tilberede fredagsmiddagene af ukrudt. Vi finder ukrudtet
i vores egen have og vi samler det rundt omkring. Fredag havde jeg travlt med
at læse til eksamen, så min fredagsmiddagveninde, havde lavet middag til mig.
Middagen bestod stort set kun af ukrudt og det smagte helt vidunderligt.
Ukrudtsmenu
og gederams
Der var en brændnællesuppe, en tærte med skvalerkål,
løgkarse, vejbred og selvfølgelig en æggemasse og tærtebund. Derudover var der
en omelet med gederams. Jeg har aldrig smagt gederams før og de står ellers
over det hele om sommeren. De smager fantastisk og meget krydret. De skal bare
skrælles og koges, før de spises. De skal skrælles som hvideasparges. De er
fantastiske, for de giver meget smag til retten, man bruger dem i. Så det er
bare om, at komme i gang med at samle.
Brændnællesuppe
Brændnællesuppe er efterhånden blevet en af mine
ynglings supper. Brændnæller har en meget karakteristisk smag. Suppen kan bestå
helt enkelt af løg, lidt kartofler(for at tykne suppen), salt, peber, olie/smør
til stegning, boullion, lidt sødmælk og en masse brændnæller. Men det kan man
variere i det uendelige. Brændnæller er også godt sammen med ingefær og
kokosmælk.
God fornøjelse med Ukrudtsmiddage.
Eva-Andrea
Meget inspirerende! Jeg har mange gange tænkt på at lave noget med brændenælder, men bliver altid bekymret for, om nu en hund har været forbi brændenælderne før mig :-D
SvarSletSkvalderkål kan min have til gengæld godt bidrage med *sigh*