fredag den 19. april 2013

Forårsafgrøder


-fra drivhuset
I øjeblikket kommer drivhuset virkelig til sin ret. Når solen er fremme kan der let være 20 grader i drivhuset. Det er ret skønt, for det betyder at der allerede nu er mini-salater og krydderurter i massevis, som er klar til høst. Jeg har også sået radiser i drivhuset, som er på vej op af jorden.
I dag blev der høstet mini-salater, citronmynte, koreansk koriander, koriander, hvidløgsspire, purløg og spire fra Sankt Hans urten. Sankt Hans urten står godt nok ikke i drivhuset, men den titter allerede op fra jorden. Den er god at spise på denne årstid, for denne urt har sprøde skud, som smager og dufter lidt af ærter.
Urterne og salater kan anvendes i en række retter. Jeg puttede dem i en kouskous og i en let salat til en hurtig stegt laks(se opskrifter her på bloggen i morgen).
Man kan også dyrke forårssalater i en mistbænk eller under fiberdug. Det er et godt lille forårsprojekt, synes jeg.
Man kan købe krydderurterne som planter og sætte dem, så har man urter til resten af sæsonen.

God fornøjelse med sæsonens urter.

Eva-Andrea

2 kommentarer:

  1. Ihh hvor er du heldig at have et drivhus!
    Skønt med de små spæde vækster, også der næringen er størst.

    Vidste ikke man kunne spise Skt Hans urt ... kan du beskrive smagen? Eller måske jeg blot skal ned i min gård og nippe lidt af én ...

    SvarSlet
  2. Hej

    Jeg er glad for, at du får lyst til at smage på Sankt Hans urten. Den er meget sprød og den dufter og smager friske ærter. Det er faktisk en lille lækkerbisken især her om foråret...

    De bedste hilsner

    Eva-Andrea

    SvarSlet