-en suppe som smager af sommer
Lige nu kan man
mærke på vejret hvilken en årstid vi har. Det er jo skønt og
sådan som det burde være. På sådanne dage kan det være skønt
med en sommersuppe med blåmuslinger.
Det ser da smukt ud og det smager endda himmelsk.. |
Blåmuslinger skal
behandles med omhu. Før tilberedningen skal de være lukkede og uden
revner i skalen. Derudover skal de dufte af hav, man skal nærmest få
lyst til at hoppe i havet, når man dufter til dem. Når de så er
kogt, så skal de åbne og hvis ikke de gør det, så skal de
kasseres. Man kan få en ond maveforgiftning, hvis man spise dårlige
muslinger.
Jeg synes ikke det
giver nogen mening, at give en præcis at give en præcis opskrift på
muslingesuppe, for den kan varieres på så mange måder. Jeg vil i
stedet give nogle principper. De fleste friske urter kan anvendes, nu
flere nu bedre. Løg af alle slags kan ligeledes anbefales, rødløg,
hvideløg, skalotteløg, forårsløg, purløg og hvidløg. Der til
kommer at alle grønsager og urter som smager af lakrids er skønt
til muslingerne. Det kan f.eks. være fennikel og estragon. Men
selleri og gulerødder kan også sagtens smides i suppen. Suppen skal
ikke bare laves på vand, brug derimod hvidvin, pernon, måske fløde
og en bouillonterning eller fond er en nødvendighed. Muslingerne
skal selvfølgelig være rensede, men det er de nu for det meste, når
man køber dem i supermarkedet. I denne uge er de f.eks. i Rema 1000.
De plejer at være ret gode og friske der.
Til en sådan
portion muslinger kan man servere varmt sprødt brød, men pasta
eller nye kartofler er også ret godt. Hvis man alligevel skal forbi
Rema for muslingerne, har de også nogle ret gode italienske frosne
brød på tilbud i denne uge.
God fornøjelse med blåmuslingerne.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar