-enkelt og sommer-skønt
Denne pastaret er ret enkel og meningen
med retten er at man skal bruge alt det grønne man lige har ved
hånden og tilberede det så lidt som muligt og blande det med
pastaen og jomfruhummeren. Jomfruhummere er en ekstraordinær
ingrediens for de fleste. Men i øjeblikket er de på tilbud i Rema
1000 på frost til 39 kroner for 350 gram. Der kan de fleste være
med, så tag chancen og nyd denne ret.
Det er da livet! |
Opskrift på pasta med alt fra haven
og jomfruhummer
80-100 gram pasta pr. person, alle
urter fra haven i store mængder(men selvfølgelig smager estragon,
purløg, fennikel og andre løg og lakridssmagende planter ret godt
til jomfruhummeren), salat ligeledes i store mængder, men spinater
eller bladkål kunne også være en mulighed, økologisk citronsaft
og skal, salt, god oliven olie, et fed hvidløg, en god feta eller
parmasan ost, hvis man er mere til det og i hvert fald 4
jomfruhummere pr. person.
Sæt en stor gryde vand til at koge,
der skal være nok vand til pasten og jomfruhummerne. Imens vandet
kommer i kog vaskes salat og urter grundigt. De hakkes groft, vendes
i en dressing blandet af oliven olien, citronsaften, fint hakket
hvidløg, salt og smuldret feta. Når vandet koger saltes det og
pastaen kommes først i, når der er et par minutter tilbage af
pasta-kogetiden kommes jomfruhummerne frosne i og de skal koge med et
par minutter. Derefter tages pastaen af ilden og vandet hældes fra.
Tag jomfruhummerne op og vend nu urter og salaten med den brændvarme
pasta. Pastaretten skal serveres straks og man kan tilføje lidt
ekstra ost og eventuelt chili på hver enkel portion. Hav en skål
klar til skalerne fra jomfruhummerne. De kan anvendes til en skøn
jomfruhummersuppe.
God fornøjelse med pastaen og
jomfruhummerne.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar