lørdag den 14. september 2013

Sensommermiddag

-grønsagsorgie
Det var en skøn middag.
Middagsbordet lige før vi spiste
Sensommer vejret er vidunderligt i år. Det betyder, at der stadig er massevis af skønne grønsager at høste. I går var jeg til fredags-middag igen. Min veninde havde sørget for kødet, og jeg havde været i haven og høste som en vild. Jeg havde fundet dette i drivhuset: fire forskellige tomater, fire forskellige chilier, basilikum og bønner. Fra friland blev der høstet lidt kartofler, flere bønner, sukkerærter, forårsløg, gule squash, lilla gulerødder og victoriablommer. Det var overdådigt og farverigt. Vi tilberede adskillige små grønsagsretter, der alle var ret lette at tilberede. 

Grønsagsretterne: gulerodssalat med ristede sesamfrø (gulerødderne skal skæres tyndt på mandolinjern eller med kartoffelskræller, bland en dressing af oliven olie, citronsaft og salt. Hæld det over og rist sesamfrøene drys dem ligeledes over.), bønne-kartoffelsalat med hvidløgsdressing(kog bønnerne og kartoflerne til de er møre, hæld vandet fra, bland dressing af olie, eddike, salt, peber, avocadodip(mos en avocado, tilføj citronsaft, salt, hakkede tomater, chili, et forårsløg og nogle sukkerærter. Bland det hele), frisk salsa(hak tomater og chilier meget småt, bland med olie, salt og eddike), stegte squash(steg nogle squash i smør, så de er brune og giv dem salt) og rispilaf(kog eis som angivet på posen med en masse gode tomater). Det var et grønsagsorgie, kog med noget hakkekød til. Det var fyldt med mange forskellige smage og konsistenser. Man kan sagtens servere mange forskellige grønsager til en middag, så længe at der er variationer i om grønsagerne er kolde, varme, rå, tilberede og i krydring.
hvidløg og basilikum. Skær kartoflerne i mundrette,stykker og hæld dressingen),

God fornøjelse med sensommerens grønsager.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar