Det argentinske vinhus er et sted med gode argentinske vine, rimelige priser og man har en fornemmelse af, at sidde i en udvidet del af ens egen dagligstue. Man kan her få et godt glas vin til en halvtredser, så der kan de fleste være med. Hvis man er klubmedlem, får man 15 % og dette medlemsskab koster kun et startgebyr.
Sådan så tapasen ud og køb gerne oliven til for de er rigtig gode. |
Igår var jeg derinde med en veninde og vi fik deres nye tapas, der lige er et niveau højere end den de plejede at servere. Man kan få forskellige tallerkener med tapas, og vi bestilte en mix tallerken. Den består både af to slags ost(en spansk manchego og en dansk ost), pølse, to slags saltet og røget mørbrad, en skøn kødfuld pate, cornichoner, soltørrede tomater, en skål med oliven olie og skriver af noget italiensk brød. Dertil bestilte vi små bitte oliven og og to glas malbec rødvin. En mix tallerken koster 149 kroner og der er rigeligt til to personer. Jeg synes at denne tapas, er lige som den skal være, for den er enkel og alligevel kan den gøre det ud for et måltid.
Servicen på dette sted er absolut venlig og personlig. Her går man skam op i, hvordan den enkle gæst har det. Så selvom de havde et selskab og derfor travlt, kom Morten(ejeren) alligevel forbi vores bord et par gange for at høre, hvordan vi havde det. Når der var lidt for travlt, hjælp nogle af stamgæsterne også gerne til.
Har du brug for en afslappende aften med vin og tapas, så er det argentinske vinhus lige stedet.
God fornøjelse med tapasen hos det argentinske vinhus.
Eva-Andrea
Tapas er noget af det bedste man kan få, hvis det er lækre råvarer og de er behandlet ordentligt. Der findes (næsten) ikke noget bedre end at være i godt selskab og nyde en god tapas tallerken. Lyder som et rigtig godt sted. Desværre er dit billede lidt dårligt :(
SvarSlet