onsdag den 30. oktober 2013

Lea og Evas coleslaw

-coleslaw nu med spidskommen
Denne coleslaw fik jeg for første gang hos Lea på hendes restaurant Ø eatery på Lesbos. Den er virkelig god, sprød og lige tilpas fed. Derudover har den et tvist af spidskommen. Jeg fik Leas opskrift og har nu selv prøvet mig. Jeg har ændret lidt her og der, så nu er det vores opskrift, tror jeg man kan sige. Salaten er god samme dag, men en dag eller to i køleskabet, bliver den kun bedre af.
I lørdags var jeg til middag hos min veninde Anna og hun havde tilberedt pulled pork. Jeg havde denne salat med. Det var en utrolig god kombination af pulled pork og coleslaw. Det blev bare ekstra godt af Annas syltede chilier.

Opskrift på coldslow
Denne portion er til omkring 8 personer.

Ingredienser til salat: ½ hvidkål, 3 syrlige æbler og 1 pose valnødder
Valnødderne ristes i ovnen ved 175 grader imens hvidkålet snittes fint med en stor kniv det gøres æblerne også.

Marinade: 2 store spsk. dijonsennep 1 dl eddike(jeg anvender mangoeddike, for den kan jeg lide men andre gode eddiker kan anvendes eller citronsaft) omkring 2 spsk. sukker, 1-2 tsk. spidskommen.
Marinaden blandes og hældes over kål og æbler. Derefter kommer salaten på køl i 2 timer.

Dressing: 4 store spsk. græsk yoghurt 2 procent, 2-3 dl hjemmelavet majonæse(rør en æggeblomme med valnøddeolie lidt ad gangen, det giver en ret speciel majonæse, som egner sig særdeles godt til denne salat), 2-3 tsk. sukker, salt og peber efter smag.

Si marinaden fra og vend salaten med dressingen og de ristede valnødder umiddelbart før serveringen.

God fornøjelse med salaten.

Eva-Andrea

2 kommentarer:

  1. Sounds great Eva and Lea, congratulations!!!!

    SvarSlet
  2. Yasu Elini

    Thank you, it is a lovely salat :)

    Best regards

    Eva-Andrea

    SvarSlet