tirsdag den 13. september 2011

Aubergine og balsamicoeddike salat

-Et dejligt tilbehør, som også er dejligt dagen efter.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men denne salat er varm, sød, salt og umamiagtig i smagen. Det er en salat, som også er god kold i en sandwich dagen efter.

Opskrift

Denne opskrift er til 4 personer.

2 auberginer, 2 squash, 2 rødepeber, 3 spsk. balsamicoeddike, 1 spsk. Oliven olie, 1 tsk. Salt, 1 tsk. Kværnet peber, 1-2 spsk. honning.

Vask alle grøntsagerne og skær auberginerne i de mindste stykker, skær squashene i lidt større stykker og peberfrugterne skal skæres i endnu større stykker. Grunden til at grønsagerne skal skæres i forskellig størrelser, er at de skal have forskellig mængde varme, for at blive møre. Nu skal dressingen blandes af 2 af de 3 spsk. balsamicoeddike, oliven olie, salt, peber og honning. Hæld det over grøntsagerne og stil det i ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir. Grøntsagerne skal have ca. 30 minutter ved 175 grader varmtluftsovn.

Nu har man dejlig varm ”salat” og man kan lige overhælde den med noget ekstra balsamicoeddike før servering. Den er ganske og går til de fleste slags kød.

God fornøjelse med auberginerne og balsamicoeddiken.

Eva-Andrea 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar