lørdag den 24. september 2011

Hokaido appitizers

Det er hokaido sæson nu og vinteren igennem, for hokaido græskar kan let lagres og derfor holder sæsonen så længe. Derfor er det en god idé, at have mange forskellige hokaido opskrifter på lager. Dette er en opskrift på en lille forret eller picnicret. Man kombinerer, det søde, det salte, det stærke med det orange græskar.

Opskrift

Fyld: 1/12 del hokaidogræskar, soja, sød chilisovs og chili(gerne i den stærke ende).
Her ses de med gedeost appitizers før bagning.
Skær hokaidoen i 5 cm. lange stykker og hak chilien i små stykker.

Dej: 5 dl. hvedemel, 1tsk. salt, 1 spsk. sukker, 3 dl. vand og 25 gr. gær. Opløs gær, sukker og salt i vandet. Derefter blandes melet i. Dejen skal ikke være alt for fast, for en lidt blød dej, gør det hele nemmere, når de små lækkerbiskner skal formes. Lad dejen hæve ca. 1-2 timer. Tag lidt af dejen(ca. en fjerde del af dejen) ad gangen og mas dejen ud på et bord med hånden(et bord med mel). Sådan en lille portion dej skulle give ca. 4 små hokaido appitizers. I alt vil der ca. blive 16 styk. Når dejen er rullet ud og skåret i firkanter og tilføj fyldet(se ovenfor). På hvert stykke dej tilføjes sød chilisovs(ca. 1 spsk.), derefter tilføjes lidt hakket chili(eller efter smag), ovenpå lægges et stykke hokaido og øverst pensles der med sojasovs. Dejen formes rundt om hokaidostykket, så dejen er formet som en lille kano. Sådan gør man med hvert stykke dej.

Nu skal de små hokaido”bider” på en bageplade med bagepapir. Det skal i ovnen ved 175 grader varmluftsovn ca. 15 minutter. Men tjek dem lige efter 10 minutter, for det kan variere fra ovn til ovn. Det er altid en god idé, at kende sin ovn og dens varme.

Når de små bider, er bagt, står man med nogle lækre varme bider. Men de kan også spises kolde. Man spise dem på en picnic eller som en lille appitizer eller som en lille snack til en fest.

God fornøjelse med den skønne hokaido.

Eva-Andrea




Ingen kommentarer:

Send en kommentar