-En smuk oplevelse
Der er stadig blommer og de kan bruges til mange ting og sager. Mange bruger dem til kager af forskellige slags. Man kan også tørre dem eller lave dem til chutney, grød eller marmelade. Der er mange muligheder. Likør er også en skøn, men usædvanlig mulighed.
En hjemmelavet blommelikør er en skøn lille drik. Den skal ikke stå længe før blommerne giver farve til sprutten og det får en lilla-lyserød kulør.
Jeg kan kun anbefale den. Det er også ret enkel at lave og kan laves på få minutter.
Opskrift
2/4 Blommer, ¼ sukker og ¼ rum(eller så det dækker).
Vask blommerne skær riller i dem fra top til bund. Steriliser flasken, som skal bruges. Flasken skal have en stor åbning for at blommerne kan komme ned i. Hæld først sukker og rum i flasken og put låget på. Ryst flasken godt og rør eventuelt rundt med en lang ske, så sukkeret opløses. Det gør ikke så meget, hvis sukkeret ikke helt opløses, det kan komme hen ad vejen. Put nu de overskårene blommer i. Blommerne skal være dækket af sukkerrum blandingen.
Lad det nu stå 3-4 uger og trække. Nu kan man begynde, at drikke den smukke likør. Man kan blande det med en god æblejuice eller i en kop god varm kakao. Begge slags drinks er virkelig gode og anbefales.
God fornøjelse med de dejlige blommer.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar