lørdag den 10. december 2011

Croque Monsieur

-gør daggammelt brød lækkert

Tidligere i denne måned lovede jeg, at jeg ville skrive indlæg om, hvordan man mindsker madspild. Dette er opskrift om netop dette. Daggammelt brød kan i en croque monsieur nemlig omtrylles til franske lækkerier. Croque monsieur er en fransk klassiker som er sprød og lækker. Den er dødenkel at lave og man kan spise den til de fleste retter eller alene.

Man kan lave denne ret på flere måder, det vil sige med mere eller mindre smør. Men jeg synes nu, at man sagtens kan lave en skøn Croque monsieur uden smør.

Opskrift

Kogt skinke, fransk ost(som smelter, når det varmes op), stærk sennep og daggammelt franskbrød i skiver.

Skær det daggamle brød i skiver, dup det med lidt vand, smør halvdelen af brødskiverne med senneppen. Det skal bare være et tyndt lag. Læg nu osteskiver, så det dækker brødskiven læg den kogte skinke i tynde skiver oven på. Læg nu en skive brød på toppen af hver enkel mad.

Put nu madderne i et ildfast fad og sæt dem i ovnen ved 175 grader varmluftsovn omkring 10 minutter.

Nu har du nogle sprøde og dejlige madder, som er lige til at sætte tænderne i. De skal spises med det samme mens osten stadig er varm og smeltet.

God fornøjelse med denne dejlige måde at spise daggammelt brød på.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar