Det er en god begyndelse på et måltid, med denne lille meget enkle salat. Jeg fandt, som skrevet tidligere et godt tilbud på appelsiner i Rema i denne uge. De første mange appelsiner blev presset og blev til den skønneste appelsingele og resterne af appelsinerne blev til denne dejligt enkle salat. Man kan vælge at putte salaten på pinde, som på billedet eller man kan servere salaten i en stor skål.
Opskrift
1 Avocado, 2 appelsiner og sesamfrø
Rist sesamfrøene så de er brune. Når sesamfrøene er blevet ristede har de meget mere smag end rå. Skral appelsinerne og avocadoen. Skær dem nu i små mundrette bider. Sæt dem nu skiftevis på en pind og drys sesamfrøene over.
Nu er den enkle salat klar til nydelse og god er den.
God fornøjelse med den dejligt enkle salat
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar