Let og lækker
Jeg havde tidligere i denne uge, fundet et godt tilbud på klementiner i Rema og jeg elsker klementiner, så jeg købte rigeligt. Det er allerede blevet til mange pillede klementiner, klementinrejesalat og klementingelé. I går da jeg havde gæster, blev det til en japanskinspireret dessert med klementiner.
Opskrift
Denne portion er til ca. 4 personer.
6 Klementiner, 1 ½ vaniljestang, muskatnød, 4-5 spsk. flormelis/sukker, 2-3 spsk. japansk blommevin(eller en anden god sprut), 350 gr. græsk yoghurt og eventuelt ristede sesamfrø.
Rist sesamfrøene så de er lysebrune og derefter tages de straks af varmen. Pil klementinerne, tag den hvide midte ud og skær dem ud i mundrette stykker. Bland nu klementiner, ca. 4 spsk. flormelis og blommevinen i en skål. Tag nu vaniljen ud af stængerne og bland det i yoghurten sammen med lidt revet muskatnød og ca. 1 spsk. flormelis.
Nu er desserten parat til at blive serveret i portions dessertglas. Yoghurten nederst, dernæst klementinerne og øverst et drys sesamfrø.
God fornøjelse med denne lette klementindessert.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar